BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om, hvad forslaget ville have koste med 59 pct. pædagoger som i aftalen om minimumsnormeringer fra 2020?

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 411

I brev af 29. september 2025 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen

(EL) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 411:

Regeringen har foreslået, at de pædagogiske ledere udgår af opgørelsen

af minimumsnormeringerne. Det vil forbedre normeringerne og stille krav

om mere pædagogisk personale i daginstitutionerne i kommunerne. Men

beregningen af forslaget tager afsæt i den nuværende uddannelsesforde-

ling i personalet, hvor vi siden 2019 har set et drastisk fald i andelen af

pædagoger. Vil ministeren redegøre for, hvad det ville have kostet, hvis

regeringen havde fastsat ambitionsniveauet for uddannelsessammensæt-

ningen til det niveau, som lå indeholdt i aftalen om minimumsnormerin-

ger fra 2020 og i den efterfølgende lovgivning og aftale med KL, hvor

pædagogandelen blev beregnet til 59 pct.?

Svar:

Det bemærkes indledende, at regeringen og Det Konservative Folkeparti

med Aftale om finansloven for 2026 har aftalt at afsætte ca. 1,6 mia. kr.

varigt om året (efter tilbageløb og adfærd) til dagtilbudsområdet. Heraf

er der afsat 635 mio. kr. varigt om året (efter tilbageløb og adfærd) til an-

sættelse af pædagogisk personale som følge af, at ledere udgår af nor-

meringsopgørelsen.

I besvarelsen af spørgsmålet er der taget udgangspunkt i de gældende

regler på dagtilbudsområdet, hvorved der ikke er medregnet krydseffek-

ter af de øvrige initiativer i FL26 på dagtilbudsområdet, herunder nedsæt-

telse af den maksimale forældrebetalingsandel til 21,3 pct. af driftsom-

kostninger i dagtilbud.

Besvarelsen af spørgsmålet tager udgangspunkt i samme datagrundlag,

som er benyttet i beregninger af FL26 på dagtilbudsområdet, dvs. norme-

ringsopgørelser fra Danmarks Statistik opgjort i 2023 og seneste tilgæn-

gelige data fra KRL for 2024.

I det følgende er der udarbejdet et skøn over de økonomiske konsekven-

ser, såfremt fordelingen af det pædagogiske personale tager udgangs-

punkt i den uddannelsessammensætning, som blev brugt ifm. DUT-for-

handlingerne om minimumsnormeringerne i 2020.

Børne- og Undervisningsministeriet

27. oktober 2025

Sagsnr.: 25/27053

OFFENTLIG

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om, hvad forslaget ville have koste med 59 pct. pædagoger som i aftalen om minimumsnormeringer fra 2020?

Udgiftsvurderingen forbundet med at lade ledere udgå af normeringsop-

gørelsen, som er aftalt i regi af Aftale om Finansloven for 2026 er baseret

på uddannelsessammensætningen i 2024 blandt pædagoger, pædagogi-

ske assistenter og pædagogmedhjælpere, hvor pædagogiske ledere ikke

indgår. Det adskiller sig fra aftalen om minimumsnormeringer fra 2020,

hvor uddannelsessammensætningen ud over pædagoger, pædagogiske

assistenter og pædagogmedhjælpere også består af ledere (hvor det var

forudsat, at alle ledere var pædagoger). Det skyldes, at ledere indgår i op-

gørelsesmetoden som følger af lovkravet om minimumsnormeringer, men

ikke den justerede opgørelsesmetode som følger af regeringen og Det

Konservative Folkepartis Aftale om finansloven for 2026. I tabellen neden-

for ses uddannelsessammensætningen både med og uden leder i hhv.

2020 og 2024,

jf. tabel 1.

Side 2/3

Tabel 1: Uddannelsessammensætning med og uden leder i hhv. 2020 og

2024

Med leder

2020

Pædagoger

Pædagogiske assistenter

Pædagogmedhjælpere

I alt

59%

7%

34%

100%

2024

55%

8%

37%

100%

Uden leder

2020

56%

8%

36%

100%

2024

51%

9%

40%

100%

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger pba. data fra KRL

I udgiftsvurderingen i FL26 er der således afsat økonomi til, at der skal an-

sættes cirka 1.360 ekstra pædagogiske personaler, fordelt på 51 pct. pæ-

dagoger, 9 pct pædagogiske assistenter og 40 pct. pædagogmedhjæl-

pere. Hvis der i stedet anvendes en fordeling baseret på uddannelsessam-

mensætningen i 2020 uden ledere, skulle fordelingen være 56 pct. pæda-

goger, 8 pct. pædagogiske assistenter og 36 pct. pædagogmedhjælpere,

jf. tabel 1.

Med udgangspunkt i uddannelsessammensætningen i 2024 uden ledere

(FL26) er initiativet forbundet med kommunale merudgifter på ca. 610

mio. kr., mens initiativet vil være forbundet med merudgifter på ca. 615

mio. kr., hvis der tages udgangspunkt i uddannelsessammensætningen i

2020 uden ledere. Merudgifterne med tilbageløb og adfærd skønnes at

være 635 mio. kr. og 645 mio. kr., når der tages udgangspunkt i hhv. ud-

dannelsessammensætningen i 2024 og 2020 uden ledere,

jf. tabel 2.

Den alternative uddannelsesfordeling vil således øge de kommunale mer-

udgifter med ca. 5 mio. kr. og de samlede merudgifter efter tilbageløb og

adfærd med cirka 10 mio. kr.

OFFENTLIG

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om, hvad forslaget ville have koste med 59 pct. pædagoger som i aftalen om minimumsnormeringer fra 2020?

Tabel 2: Skønnede økonomiske konsekvenser ved forskellige

uddannelsessammensætninger

2026-pl, mio. kr.

Uddannelsessammen- Uddannelsessammen-

sætning i 2024 uden

sætning i 2020 uden

ledere

ledere

610

635

615

645

Side 3/3

Kommunale merudgifter

Merudgifter efter tilbageløb og

adfærd

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. (2026-pl). Udgifter til privatinstitutioner er opgjort på bag-

grund af en koblingsfaktor på 1,12. Adfærd er opgjort pba. betalingsoplysninger vedr. børn indskrevet i

kommunal dagpleje, kommunal og selvejende daginstitution og SFO, oprettet efter folkeskoleloven på en

3,3 pct. stikprøve.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriets egne beregninger pba. Lovmodelsdata

og Kommunernes budgetindberetninger 2025, Danmarks Statistik samt data fra KRL.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye

OFFENTLIG