Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
3079335_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 405
I brev af 24. september har udvalget efter ønske fra Sofie Lippert (SF) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 405:
Vil ministeren oplyse, om det følger af de nye retningslinjer for SPS, at
elever der er testet ordblinde og samtidig har fået konstateret anden di-
agnose som f.eks. ADHD, mister retten til at anvende læse- og skrivehjæl-
pemidler ved eksamen, fordi den anden diagnose tillægges større vægt
end ordblindheden, og hvis det er tilfældet, vil ministeren så ændre på
retningslinjerne, så de elever ikke stilles ringere i deres uddannelsesfor-
løb?
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at alle med ordblindhed får den hjælp og
støtte, de har brug for, så de kan deltage i deres uddannelsesforløb på
lige fod med andre.
Jeg har spurgt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om retnings-
linjerne for bevilling af specialpædagogisk støtte (SPS) for elever med
sammensatte vanskeligheder. Styrelsen oplyser:
”Det følger ikke af retningslinjer for bevilling af specialpædagogisk støtte
(SPS), at elever med dokumentation for ordblindhed mister retten til
læse-skriveteknologi, hvis de samtidig har en anden diagnose som fx
ADHD.
Når en elev har sammensatte vanskeligheder i form af læse-skrivevanske-
ligheder samt en anden funktionsnedsættelse, som kan påvirke elevens
opmærksomhed eller koncentration (fx ADHD), kan Ordblindetesten ikke
stå alene som dokumentation for ordblindhed. Det skyldes, at et lavt re-
sultat på Ordblindetesten kan være påvirket af andre vanskeligheder end
netop afkodningsvanskeligheder, som er kernevanskeligheden i ordblind-
hed. Særligt koncentrationsbesvær og opmærksomhedsforstyrrelser kan
påvirke gennemførslen og derved resultatet af Ordblindetesten.
Ved ansøgninger om SPS, hvor der er tegn på sammensatte vanskelighe-
der, har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) brug for yderligere
Børne- og Undervisningsministeriet
10. oktober 2025
Sagsnr.: 25/26579
OFFENTLIG
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om ordblinde med ADHD mister retten til hjælpemidler ved eksamen ifølge nye SPS-retningslinjer
oplysninger end blot Ordblindetesten for at kunne bevilge støtte målret-
tet ordblindhed. STUK foretager en individuel vurdering på baggrund af
den samlede dokumentation. Hvis det samlede billede indikerer ordblind-
hed, kan eleven få bevilget støtte i form af læse-skriveteknologi og øvrige
former for støtte målrettet ordblindhed gennem SPS-ordningen. Det
fremgår af STUK’s
hjemmeside om SPS, spsu.dk, hvordan uddannelsesin-
stitutionen skal forholde sig ved ansøgning om SPS til elever og stude-
rende med sammensatte vanskeligheder, og hvilke informationer STUK
har brug for.
Eksaminander med dokumenteret ordblindhed på uddannelser omfattet
af SPS-ordningen under Børne- og Undervisningsministeriet bevarer ret-
ten til at få tilbudt særlige prøvevilkår i form af læse- og skriveteknologi
ved prøver
også selvom de samtidig har en anden diagnose, fx ADHD.
Følgende uddannelser er omfattet af SPS-ordningen under Børne- og Un-
dervisningsministeriet:
Friskoler og privatskoler
Efterskoler og frie fagskoler
Forberedende Grunduddannelser (FGU)
Ungdomsuddannelser (erhvervsuddannelser, stx, hf, hhx og htx)
Voksen-
og efteruddannelser (VEU)”
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
OFFENTLIG