Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 399
I brev af 17. september 2025 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 399:
Vil ministeren redegøre for de statslige merudgifter ved at indføre et gra-
tis, sundt frokostmåltid til børn i alle landets dagtilbud både samlet og
fordelt på hhv. vuggestuer, dagplejer og børnehaver?
Svar:
I forlængelse af mit svar på BUU alm. del
–
spm. 110 og BUU alm. del
–
spm. 199 er der i det følgende opstillet et regneeksempel på, hvad det vil
koste at indføre frokost til alle børn i daginstitutioner fordelt på hhv. vug-
gestuer og børnehaver, hvor frokosten er gratis for forældrene.
I henhold til overenskomst for dagplejere indgået ml. KL og FOA skal
dagplejere drage omsorg for barnets pasning og pleje, herunder ydelse af
kost, når barnet opholder sig i dagplejen. Dagplejere kan efter regler i
skattelovgivningen få et standardfradrag, der træder i stedet for et fra-
drag for de faktiske udgifter til børneplejen. Udgifterne omfatter fx bør-
nenes kost, sanitær service og slitage på hjemmet. Udgifter til frokost til
børn i dagplejen indgår som følge af ovenstående ikke i bruttodriftsudgif-
terne for dagpleje, som udgør beregningsgrundlaget for forældrenes
egenbetaling for en plads i dagplejen, og frokost i dagplejen er derfor al-
lerede gratis for forældrene.
Efter dagtilbudsloven skal alle børn i daginstitutioner have tilbud om et
sundt frokostmåltid hver dag. Kommunerne kan i dag vælge at tilrette-
lægge frokosten på to måder.
Frokosten kan enten indgå som en del af ’dagtilbudsydelsen’ (model 1).
Her indgår udgiften til frokostmåltidet i prisen for daginstitutionspladsen,
og forældrene kan ikke fravælge frokostordningen. Kommunen betaler
ved denne frokostordning minimum 75 pct. af udgiften til frokosten, og
forældrene maksimalt 25 pct.
Kommunen kan alternativt beslutte, at forældrene betaler særskilt for fro-
kosten ud over den pris, som forældrene betaler for daginstitutionsplad-
Børne- og Undervisningsministeriet
8. oktober 2025
Sagsnr.: 25/25876
OFFENTLIG