Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 380
I brev af 5. september 2025 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 380:
Regeringen og KL har i ØA26 aftalt at følge op på personalesammensæt-
ningen i dagtilbud. Hvordan vil regeringen følge op, hvis pædagogande-
len bliver ved med at falde?
Svar:
Vi har siden 2019 taget store og vigtige skridt i retning af at sikre uddan-
net pædagogisk personale og kvalitet i dagtilbud. Det er beslutninger,
der bl.a. sikrer mere pædagogisk personale med lov om minimumsnor-
meringer, bedre løn, mulighed for et kompetenceløft og løft af uddannel-
serne til hhv. pædagog- og pædagogisk assistent.
Der er tale om beslutninger og aftaler, der er så nye, at man endnu ikke
kan se effekterne af dem. Eksempelvis udvikles det konkrete indhold på
en ny og bedre pædagoguddannelse mhp. første optag i sommeren
2027.
De pædagogiske assistenter udgør en væsentlig og vigtig del af det pæ-
dagogiske personale. Udover at regeringen har igangsat et udviklingsar-
bejde, der skal afdække, hvordan kvaliteten af den pædagogiske assi-
stentuddannelse kan løftes, har regeringen netop indkaldt arbejdsmarke-
dets parter til trepartsforhandlinger om lærepladser på uddannelsen.
Regeringen vil årligt følge udviklingen i personalesammensætningen i
dagtilbud, når der foreligger nye data herom. På den baggrund drøftes
udviklingen med KL.
Børne- og Undervisningsministeriet
25. september 2025
Sagsnr.: 25/24714
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
OFFENTLIG