BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om kommentar til bekymringsbrev fra Dansk Skoleidræt, Danmarks Idrætsforbund og Danske Skoleelever om en mere aktiv skoledag

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

Morten Jørgensen

Hans Natorp

Magnus Herrmann

Kære Morten Jørgensen, Hans Natorp og Magnus Herrmann

Tak for jeres brev og for jeres store engagement i at styrke bevægelse i

skolen. Jeg deler jeres ambition om, at alle børn og unge skal opleve en

mere aktiv og varieret skoledag, og jeg sætter pris på jeres konstruktive

bidrag til bevægelse i skolen.

I rejser en række bekymringer for bevægelsesstrategien, som jeg gerne vil

forholde mig til.

Strategiske mål og succeskriterier

For det første peger I på behovet for tydelige strategiske mål og succes-

kriterier. Med

Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram

fra marts 2024 var

det et centralt politisk ønske at sætte skolerne fri. På bevægelsesområdet

betyder det, at vi har afskaffet kravet om 45 minutters bevægelse og i

stedet givet skolerne frihed til at finde deres egen måde at få bevægelse

ind i skoledagen på. Med bevægelsesstrategien ønsker vi derfor ikke at

opstille nye strategiske mål eller succeskriterier for det lokale arbejde

med bevægelse. I stedet ønsker vi at understøtte skoler og kommuner i at

udvikle deres egne målsætninger og praksis. Bevægelsesstrategiens akti-

viteter vil blive evalueret med fokus på bl.a., hvordan indsatserne kan un-

derstøtte elevernes bevægelse i undervisningen, mens omfanget af be-

vægelse i skolen løbende monitoreres via Grundskolepanelet. På den

måde sikres både faglig udvikling og lokal frihed.

Geografisk rækkevidde

Dernæst nævner I den geografiske rækkevidde af strategien. Det er kor-

rekt, at bevægelsesstrategien omfatter en række gratis forløb, hvor 70

skoler modtager kompetenceudvikling og kapacitetsopbvgning i en læn-

gere periode. Rekrutteringen til disse forløb vil

–

ligesom I efterspørger

–

særligt rette sig mod skoler og kommuner, hvor bevægelse ikke er en in-

tegreret del af skoledagen. På den måde understøtter vi de skoler og

kommuner, hvor behovet er størst. Men formålet er ikke, at disse skoler

alene skal udgøre strategien. Erfaringer på de deltagende skoler samles

og stilles frit til rådighed som inspirationsmateriale, så denne indsats kan

fungere som inspiration for andre. Dertil omfatter strategien også, 24 gra-

tis landsdækkende events, der giver kommuner og skoler over hele landet

22. september 2025

Sagsnr.: 25/24082

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Telefon: +45 33 92 50 00

Mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

OFFENTLIG

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om kommentar til bekymringsbrev fra Dansk Skoleidræt, Danmarks Idrætsforbund og Danske Skoleelever om en mere aktiv skoledag

inspiration til kapacitetsopbygning og udvikling af lokale strategier for

bevægelse. På den måde sikrer strategien kapacitetsopbygning og kom-

petenceudvikling i både bredden og dybden.

Langsigtet forankring

I efterspørger derudover en langsigtet forankring af strategiens indsatser.

Af selvsamme grund er strategien netop bygget op omkring kapacitets-

opbygning og kompetenceudvikling blandt lærere, pædagoger, skolele-

delser og det kommunale niveau, fremfor kortvarige aktiviteter målrettet

børn. Børnene forlader skolen, men personalet og ledelsen bliver og bæ-

rer viden og erfaringer fra strategien videre til gavn for de næste årgange.

Erfaringer fra Fagene i bevægelse

I jeres brev peger I også på erfaringerne fra

Fagene i bevægelse.

Modsat

jeres oplevelse viste evalueringen af

Fagene i

bevægelse blandt de delta-

gende skoler, at denne indsats bidrog til mere varieret undervisning

–

særligt når man inddrog ledelses- og forvaltningsniveauet. Den nye stra-

tegi bygger netop videre på disse erfaringer, men har et bredere fokus,

der også rummer pauser, lokale valgfag og samarbejde med foreningsli-

vet. Dermed står vi ikke med en gentagelse, men en styrket og bredere

indsats.

Sammenhæng til Fagfornyelsen

En anden bekymring handler om sammenhængen til Fagfornyelsens ud-

viklingsprogram. Her er bevægelse et særskilt tema, og Styrelsen for Un-

dervisning og Kvalitet, der både varetager udmøntning af udviklingspro-

grammet og bevægelsesstrategien, sikrer tæt koordinering mellem de to

projekter. Det sikrer synergi, og at vi undgår overlap i indsatser og aktivi-

teter.

Et bredere perspektiv end efteruddannelse

I fremhæver også, at strategien bør have et bredere perspektiv end efter-

uddannelse. Jeg er enig i, at kompetenceudvikling ikke kan stå alene. Der-

for er et centralt element i både strategien også at understøtte kommu-

ner og skoler i deres lokale strategiudviklingsforløb. Her understøttes

skoleledelser og det kommunale niveau i at formulere egne mål og løs-

ninger, der matcher deres lokale behov og ønsker. På den måde bidrager

strategien til, at lokale indsatser

–

som fx i Tårnby

–

får et klart strategisk

ophæng og en stærkere lokal forankring. Det tror jeg på, er en langt

bedre model, end at vi opstiller en række strategiske målsætninger inde

fra Slotsholmen.

Professionshøjskolernes rolle og kulturudvikling

Endelig nævner I professionshøjskolernes egen kulturudvikling. Folkesko-

leforligskredsens valg af professionshøjskolerne skyldes netop ønsket om

varig forankring. Når vi sætter professionshøjskolerne i spidsen for ud-

møntningen af fx bevægelsesstrategien vil det bidrage til en kapacitets-

og vidensopbygning på de selvsamme professionshøjskoler, som står for

både grunduddannelsen og efter- og videreuddannelsen af vores lærere

Side 2/3

OFFENTLIG

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om kommentar til bekymringsbrev fra Dansk Skoleidræt, Danmarks Idrætsforbund og Danske Skoleelever om en mere aktiv skoledag

og pædagoger. Det styrker den langvarige effekt af bevægelsesstrategien

og vil bidrage til, at kommende og nuværende lærere og pædagoger ar-

bejder med bevægelse som en naturlig del af skoledagen.

En del af en større indsats for løft af bevægelse

Til sidst vil jeg pege på, at bevægelsesstrategien indgår i et større samlet

løft af bevægelse i folkeskolen: Løftet tæller også flere timer til praktiske

fag og valgfag, midler til faglokaler og miljøer for leg og bevægelse, styr-

ket samarbejde med foreninger og præcisering af skolebestyrelsernes

mulighed for at fastsætte principper for bevægelse lokalt. Derudover har

regeringen med finansloven for 2025 afsat en varig bevilling på 5 mio. kr.

årligt til et driftslignende tilskud til Dansk Skoleidræt, der har en central

rolle ift. at understøtte skolerne med vidensopbygning og inspiration og

tilrettelæggelse af Skolernes Motionsdag. Ligesom regeringen med Fore-

byggelsesreserven har afsat 3 mio. kr. i 2025 og 5 mio. kr. årligt i 2026-

2028 til, at Dansk Skoleidræt kan styrke arbejdet med bevægelse i fritids-

tilbud i kommuner med stor ulighed i sundhed. Med finanslovsforslaget

for 2026 har regeringen hertil foreslået at afsætte yderligere 20 mio. kr.

(10 mio. kr. i 2026 og 10 mio. kr. i 2027) til en forsøgspulje for nye samar-

bejder mellem fritids- og foreningslivet og fritidspædagogiske tilbud.

Dertil har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet nedsat et advisory board

for bevægelsesstrategien, som I alle indgår i

–

og tak for det. Som I ved

formulerer advisory boardet en række pejlemærker for det lokale arbejde

med bevægelse. Pejlemærkerne vil fungere som inspiration for alle lan-

dets skoler, kommuner og foreninger og give retning for det lokale ar-

bejde og samarbejde. Jeg ser frem til at følge jeres arbejde og vil gerne

invitere en række repræsentanter fra advisory boardet til dialog om de

endelige pejlemærker, når de er klar.

Samlet set betyder det, at arbejdet med bevægelse i skolen understøttes

af en bred vifte af initiativer og finansiering. Jeg håber, at dette svar giver

et klart billede af, hvordan vi arbejder for, at bevægelse bliver en naturlig

og varig del af skoledagen.

Med venlig hilsen

Side 3/3

Mattias Tesfaye

OFFENTLIG