Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 369
I brev af 2. september 2025 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 369:
Vil ministeren oversende en status på arbejdet med ’Spireordningen’ i
ældreplejen og i den forbindelse så vidt muligt svare på, hvor mange
kommuner, der benytter sig af ordningen, hvor mange unge, der er til-
knyttet ordningen på kommuneniveau, og hvor mange unge, der har
brugt ordningen som et springbræt til at starte en uddannelse som so-
cial- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller en lignende uddannelse
med relation til faget? Vil ministeren herudover redegøre for de økonomi-
ske konsekvenser og forventede beskæftigelseseffekter ved at perma-
nentgøre ordningen og udbrede den til samtlige af landets kommuner?
Svar:
Spireordningen er en ansættelsesform kaldet inspirationsstillinger for
unge mellem 14 og 17 år i ældreplejen og på dagtilbudsområdet. Ordnin-
gen er aftalt gennem overenskomst mellem Kommunernes Landsforening
og FOA. Kommunerne finansierer selv ordningen, og det er op til de en-
kelte kommuner, om de vil oprette stillinger via spireordningen.
Det er pba. offentlige tilgængelige data fra Kommunernes og Regioner-
nes Løndatakontor (KRL) muligt at opgøre antallet af ansatte i spireord-
ningen på kommuneniveau. KRL indsamler og udstiller data om blandt
andet antal ansatte i kommunerne opdelt på stillingskategori.
I KRL’s
offentlige tilgængelige data er det kun muligt at opgøre hvilke
kommuner, der har mere end 5 ansatte i spireordningen. Det skyldes dis-
kretionering af data.
Dertil kommer, at det er ikke muligt på baggrund af KRLs offentlige til-
gængelige data at opgøre antal medarbejdere i hver kommune ansat i
spireordningen alene på ældreområdet. Data indeholder således også
medarbejdere ansat i spireordningen på det dagpædagogiske område.
Spireordningen blev udvidet til det dagpædagogiske område ifm. over-
enskomstaftalen 2024 mellem FOA og KL.
Børne- og Undervisningsministeriet
26. september 2025
Sagsnr.: 25/24343
OFFENTLIG