Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 363
I brev af den 26. august 2025 har udvalget efter ønske fra (MFU) Helene
Brydensholt (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 363:
Er ministeren bekendt med, om der eksisterer skoler eller dagtilbud i Dan-
mark, der har tilknytning til Scientology? Hvis ja, hvilke konkrete institutio-
ner drejer det sig om? Og vil ministeren redegøre for, hvordan der føres til-
syn med disse institutioner?
Svar:
Jeg kan oplyse, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke er bekendt
med dagtilbud, der har tilknytning til scientology. Det er kommunerne,
der fører tilsyn med dagtilbuddene.
I forhold til skoler med evt. tilknytning til scientology, forstår jeg spørgs-
målet som, at der spørges til frie grundskoler. Frie grundskoler har i hen-
hold til lovgivningen og inden for rammerne af frihed og folkestyre-kra-
vet ret til at give en undervisning, der stemmer overens med skolernes
egen overbevisning. Det betyder, at der på frie grundskoler ikke er noget
til hinder for, at skolens undervisning bygger på bestemte religiøse livsan-
skuelser og på den måde søger at præge eleverne i retning af den enkelte
skoles eget holdningsmæssige grundlag. Det skal dog ske på en måde,
som bidrager til elevernes demokratiske dannelse.
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der står for det statslige til-
syn med frie grundskoler. Styrelsen fører bl.a. tilsyn med om skolernes
undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen
(stå mål med-kravet), om skolerne i deres formål og i hele deres virke for-
bereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og
folkestyre (frihed og folkestyre-kravet), og om skolerne i deres virke som
selvejende uddannelsesinstitutioner er uafhængige (uafhængighedskra-
vet).
Jeg har bedt styrelsen for Undervisning og Kvalitet om bidrag til svar på
den del af spørgsmålet, der handler om kendskab til skoler med evt. til-
knytning til scientology. Styrelsen oplyser, at:
Børne- og Undervisningsministeriet
17. september 2025
Sagsnr.: 25/23650