Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 359
I brev af 11. august 2025 har udvalget efter ønske fra Lise Bertelsen (KF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål [Spørgsmål-nr.]:
Deler ministeren bekymringen rejst af Engelsklærerforeningen for stx og
hf og Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF vedrørende at gøre en-
gelsk på C-niveau til det eneste obligatoriske fremmedsprog på epx-ud-
dannelsen, jf. BUU alm. del
–
bilag 214?
Svar:
Fremmedsprog er en central del af unges dannelse og uddannelse. I en
globaliseret verden er sproglige kompetencer et afgørende redskab til at
styrke forståelse, samarbejde og muligheder
–
både i uddannelsessyste-
met og på arbejdsmarkedet.
Engelsk B er i dag obligatorisk på alle gymnasiale uddannelser. Valg af et
2. fremmedsprog er obligatorisk på stx og hhx, mens 2. fremmedsprog
indgår som valgfag på hf og valg-/studieretningsfag på htx.
Det fremgår af
Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieud-
dannelse,
at alle elever på epx i udgangspunktet skal have engelsk (samt
dansk og matematik) på gymnasialt C-niveau i 1.g. Der er derudover ikke
taget stilling til fagrækken for epx og dermed heller ikke til, om fx engelsk
B skal være obligatorisk for nogle/alle elever, eller hvorvidt 2. fremmed-
sprog skal indgå i uddannelsen.
Der er nedsat en faglig ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger
til, hvordan epx-uddannelsen konkret tilrettelægges. Ekspertgruppen skal
bl.a. komme med bud på fagrækken og herunder sprogfagenes rolle på
epx. Ekspertgruppen har fået tilsendt henvendelsen fra Engelsk- og Tysk-
lærerforeningen. Ekspertgruppen afleverer forventeligt sine anbefalinger
senest 1. december 2025.
Børne- og Undervisningsministeriet
26. august 2025
Sagsnr.: 25/22332
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye