Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 357
I brev af 11. august 2025 har udvalget efter ønske fra Lise Bertelsen (KF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 357:
Vil ministeren oplyse antallet af underretninger om børn i mistrivsel mod-
taget af kommunerne vedrørende elever i grundskolen i årene 2021-2024,
fordelt på kommune og år?
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet har ikke opgørelser af, hvor mange
børn som kan kategoriseres som værende i mistrivsel. De Nationale Triv-
selsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel i skolen, dele af deres
undervisningsmiljø samt ro og orden i klassen. Målingen undersøger ikke
elevernes generelle trivsel, men deres skoletrivsel. Data herfra kan ikke
benyttes til at identificere elever i mistrivsel. Det bemærkes endvidere, at
elever i private- og frie grundskoler ikke er omfattet af disse målinger.
Derfor henvises til svar udarbejdet af Social- og Boligministeriet,
jf. bilag
1,
da underretninger er inden for Social- og Boligministeriets ressortom-
råde. En underretning har til formål at gøre kommunen opmærksom på
en bekymring for et barns eller et ungt menneskes trivsel eller udvikling
med henblik på at iværksætte den rette støtte til barnet eller den unge.
Da det ikke er muligt at opdele underretninger i underretningsregistret
efter, om de
vedrører ”børn i mistrivsel” eller skyldes viden eller mistanke
om mistrivsel, indgår alle underretninger om målgruppen i ministeriets
svar,
jf. tabel 1 i bilag 1.
Det bemærkes, at der i tabellen fremgår antal underretninger og ikke
unikke elever, hvorfor den samme grundskoleelev kan fremgå med flere
underretninger inden for det pågældende år.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
8. september 2025
Sagsnr.: 25/24667
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044