Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
3055617_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 341
I brev af 23. juni 2025 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 341:
Hvordan sikrer ministeren, at børn i kommuner med begrænsede ressour-
cer eller lav kapacitet ikke stilles ringere end børn i større kommuner med
flere tilbud? Og vurderer ministeren, at det tværkommunale samarbejde
om visitation til højt specialiserede tilbud på tværs af kommunegrænser
fungerer tilfredsstillende, eller er der behov for at styrke dette samar-
bejde?
Svar:
Alle kommuner har en forpligtelse til at give børn i kommunen et fyldest-
gørende undervisningstilbud i folkeskolen. Kommunerne kan, som det
fremgår af mit svar på alm. del spørgsmål 340, blandt andet opfylde
denne forpligtelse ved at henvise elever til specialundervisningstilbud i
andre kommuner.
Ministeriets data viser, at der over en længere årrække har været et fald i
antallet af specialskoler fra 173 i 2010/11 til 124 i 2023/2024 og folkesko-
ler med specialklasser fra 623 i 2010/11 til 432 i 2023/2024. I samme peri-
ode har der været en samlet stigning i antallet af elever i både specialsko-
ler og specialklasser fra 29.633 til 31.455.
Når flere elever koncentreres på færre specialundervisningstilbud (speci-
alskoler eller specialklasser i folkeskoler) , vil der, alt andet lige, være et
stigende behov for samarbejde mellem kommunerne, der sikrer, at alle
elever kan få opfyldt deres behov, uanset hvor de bor i landet.
Ministeriet har bl.a. på den baggrund iværksat en undersøgelse af speci-
alundervisningstilbud og støtteformer i den almene grundskole. Undersø-
gelsen skal kortlægge, hvilke specialundervisningstilbud der findes i kom-
munerne, herunder belyse målgrupperne for tilbuddene og hvilke kom-
petencer samt specialpædagogiske og -didaktiske metoder, tilgange og
organiseringsformer, som målgrupperne mødes med i tilbuddene. Derud-
over skal undersøgelsen give overblik over, hvilke pædagogiske og didak-
Børne- og Undervisningsministeriet
14. august 2025
Sagsnr.: 25/19030
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan det sikres, at børn i kommuner med færre ressourcer ikke stilles dårligere end børn i større kommuner med flere tilbud
tiske metoder, tilgange og organiseringsformer almene folkeskoler an-
vender med henblik på at skabe faglige og sociale deltagelsesmuligheder
for forskellige elevgrupper med særlige behov. Undersøgelsen forventes
offentliggjort ultimo 2025.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BUU alm. del spm. 340.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye