Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
3052030_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 335
I brev af 12. juni 2025 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 335:
Vil ministeren kommentere den internt omdelte henvendelse 4/6-25 fra
J.J.M. om forbud mod at hænge politiske flag på folkeskolerne, herunder
pride flaget, jf. BUU alm. del - bilag 180 (internt bilag)?
Svar:
Regler om flagning er reguleret i lov om flagning (flagloven), som hører
under Justitsministeriets ressort. Der er ikke fastsat regler om flagning i fol-
keskoleloven, og der gælder som udgangspunkt derfor ikke andre regler
for flagning for danske folkeskoler end de regler, der er fastsat i flagloven.
Justitsministeriet oplyser, at der i flagloven ikke er fastsat regler for flagning
med såkaldte fantasiflag, historiske flag eller politiske flag, hvilket bl.a. om-
fatter regnbueflaget. Det er derfor en lokal beslutning, hvilke flag der flages
med inden for rammerne af loven.
Jeg har stor tiltro til, at man i den enkelte kommune og på den enkelte
skole kan træffe beslutning om, hvilke flag man ønsker at flage med. Det
er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for folkeskolen, og som fastsæt-
ter mål og rammer for folkeskolens virksomhed. Skolelederen har ansvaret
for skolens virksomhed, og skolebestyrelsen fastsætter principper herfor.
Vi har med frisættelsen af folkeskolen netop skruet ned for den centrale
styring af folkeskolen, så færre beslutninger træffes på Christiansborg, og
flere kan træffes lokalt.
Børne- og Undervisningsministeriet
14. juli 2025
Sagsnr.: 25/17823
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye