Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 332
I brev af 11. juni 2025 har udvalget efter ønske fra Lise Bertelsen (KF) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 332:
Kan ministeren se en demokratisk udfordring i, at ministeriet justerer i
skolers vedtægter så vedtægtsændringer af teknisk karakter fremover kan
ske uden generalforsamling? Der henvises til ”Udkast til bekendtgørelse
om
standardvedtægter for friskoler og private grundskoler m.v.”
Svar:
Det følger af § 22, stk. 3, i bilag 2 af udkast til bekendtgørelsen om stan-
dardvedtægter for friskoler og private grundskoler m.v., at
selvom gene-
ralforsamlingen kan være med til at træffe beslutning om vedtægtsændrin-
ger, kan bestyrelsen uden generalforsamlingens inddragelse bringe skolens
vedtægt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder efterkomme
Børne- og Undervisningsministeriets pålæg herom. Generalforsamlingen
skal orienteres om sådanne vedtægtsændringer hurtigst muligt.
Formålet med bestemmelsen er, at generalforsamlingen ikke behøver at
bruge tid på ændringer foranlediget af, at vedtægten f.eks. få steder fravi-
ger den obligatoriske ordlyd. Bestyrelsen vil ikke kunne anvende denne
bestemmelse til blot frit at ændre de bestemmelser, hvor der er valgfrihed
for den enkelte skole. Det er således en bestemmelse, der er tænkt som
værende en praktisk hjælp for skolerne særligt henset til, at vedtægten
fremadrettet skal følge den obligatoriske ordlyd i standardvedtægterne.
Det vil i vejledningen til bekendtgørelsen blive understreget, at der er
grænser for, hvornår bestyrelsen kan anvende denne bestemmelse, og at
det i øvrigt er en kan-bestemmelse, som bestyrelsen ikke behøver at an-
vende.
Børne- og Undervisningsministeriet
25. juni 2025
Sagsnr.: 25/17617
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye