Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 330
I brev af 11. juni 2025 har udvalget efter ønske fra Lise Bertelsen (KF) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 330:
Er ministeren enig i, at det bliver svært at sikre et reelt kvalitetsløft på er-
hvervsuddannelserne, hvis man reducerer arbejdsmarkedets parters re-
præsentation i erhvervsskolernes bestyrelser? Der henvises til den politi-
ske aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne af den 6.
maj, hvor det fremgår, at ”regeringen indgår en aftale med arbejdsmarke-
dets parter og erhvervsskolesektoren, hvor der gives håndslag på det fæl-
les ansvar for kvalitetsløftet”?
Svar:
Med den brede politiske aftale af 6. maj 2025 om markant styrkelse af er-
hvervsuddannelserne var der enighed om at afsætte 262,1 mio. kr. fra
2025 stigende til 365,7 mio. kr. i 2030 og 317,2 mio. kr. fra 2032 og frem
til et permanent takstløft til erhvervsuddannelserne (ekskl. hovedforløbet
på social- og sundhedsuddannelserne). Takstløftet indeholder ikke direkte
bindinger på midlernes anvendelse, men forudsættes anvendt i overens-
stemmelse med den politiske aftales intentioner, herunder til finansiering
af to konkrete indsatsområder
–
faglig kompetenceudvikling af undervi-
serne og trivselsfremmende aktiviteter for elever og lærlinge. Derudover
finansierer takstløftet en række af initiativerne i aftalen.
Skolerne sikres dermed et betydeligt økonomisk løft og en frihed til lokalt
at prioritere, hvordan de skaber de bedste rammer for at uddanne fremti-
dens faglærte.
Det er forventningen, at arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolesekto-
ren med udgangspunkt i takstløftet tager ansvar for at bidrage til realise-
ringen af et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne. Det er et fælles ansvar
for institutionsledere og de partsudpegede bestyrelsesrepræsentanter.
Det formodes, at spørgeren hentyder til, at der med oprettelsen af epx i
2030 oprettes nye institutioner, hvor partsrepræsentationen i bestyrel-
serne for epx er ændret ift. repræsentationen i de nuværende bestyrelser
for erhvervsuddannelserne.
Børne- og Undervisningsministeriet
25. juni 2025
Sagsnr.: 25/17535