Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
3044756_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 322
I brev af 6. juni 2025 har udvalget efter ønske fra (MFU) Karin Liltorp (ALT)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 322:
Vil ministeren redegøre for, hvordan systematisk opsporing af ensomhed
i skolerne implementeres, og hvilke redskaber der stilles til rådighed for
lærere og pædagoger, jf. initiativ 33 i National handlingsplan mod en-
somhed af maj 2023?
Svar:
Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er
tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle
elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens
faglige og sociale fællesskaber.
Det følger af undervisningsmiljøloven, at alle elever har ret til et godt og
trygt undervisningsmiljø. Alle folkeskoler skal have et værdiregelsæt, som
bl.a. skal indeholde en antimobbestrategi. Hvis skolens leder konstaterer
problemer med det psykiske undervisningsmiljø, skal ledelsen udarbejde
en handlingsplan, hvoraf det fremgår med hvilke foranstaltninger proble-
merne effektivt bringes til ophør. Skolen skal også straks iværksætte de
midlertidige foranstaltninger, som er nødvendige for, at der øjeblikkeligt
kan gribes ind over for de konstaterede problemer.
Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre den nationale trivselsmåling
blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Eleverne spørges
bl.a. til, om de føler sig alene i skolen eller ensomme. Målingen er et red-
skab for kommuner, skoler og undervisere til at arbejde systematisk med
trivsel.
Jeg henviser desuden til mit svar på BUU alm. del
spm. 321.
Børne- og Undervisningsministeriet
12. juni 2025
Sagsnr.: 25/17340
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye