BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om optagelsesprøver i gymnasiet

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 318

I brev af 4. juni 2025 har udvalget efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)

stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 318:

”Med aftalen om en ny erhvervs-

og professionsrettet ungdomsuddan-

nelse (epx) skærpes adgangskravene til de treårige gymnasiale uddannel-

ser (stx, hhx og htx). Fra 2030 vil det kræve et karaktergennemsnit på

mindst 6,0 i både de afsluttende standpunktskarakterer og de lovbundne

prøver for at opnå retskrav på optagelse. Det fremgår samtidig af aftalen,

at det fortsat skal være muligt at blive optaget via en centralt stillet opta-

gelsesprøve, dog med et fagligt niveau svarende til det skærpede ad-

gangskrav.

I BUU alm. del

–

svar på spørgsmål 246 oplyser børne- og undervisnings-

ministeren, at der i 2024 var 2.277 unge til mindst én optagelsesprøve til

en gymnasial uddannelse. Kun 40 pct. af disse bestod prøven. Blandt de

ansøgere, der havde et karaktergennemsnit på mindst 6,0, var det kun 42

pct, der bestod. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt sværhedsgraden i den

nuværende optagelsesprøve reelt afspejler det faglige niveau, som karak-

terkravet på 6,0 er udtryk for.

Da adgangsvejen via optagelsesprøve potentielt får større betydning, i

takt med at karakterkravet skærpes og målgruppen ændres, er det afgø-

rende, at prøven udvikles og justeres på et solidt og gennemsigtigt fag-

ligt grundlag. Det er samtidig væsentligt, at vi som samfund har viden

om, hvordan det går de elever, som optages på baggrund af optagelses-

prøven

–

både af hensyn til elevernes trivsel og progression og for at sikre

kvalitet og sammenhæng i uddannelsessystemet.

Hvordan forholder ministeren sig til, at 58 pct. af ansøgere med et ka-

raktergennemsnit på mindst 6,0 ikke består den nuværende optagel-

sesprøve, i lyset af at optagelsesprøven fremover skal have et skærpet

fagligt niveau svarende til det nye adgangskrav?

Hvad er ministerens målsætning for sværhedsgraden i den kom-

mende optagelsesprøve med et højere fagligt niveau, og hvilken an-

del af ansøgere forventes at kunne bestå prøven fremover?

Børne- og Undervisningsministeriet

24. juni 2025

Sagsnr.: 25/17104

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om optagelsesprøver i gymnasiet

Vil ministeren sikre, at data om ansøgere til stx, hhx og htx, der har

været til optagelsesprøve, stilles til rådighed for Danmarks Statistik, så

der kan foretages registeranalyser af, hvordan det går de elever, som

optages via optagelsesprøven?”

Side 2/3

Svar:

Ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser, der ikke opfylder alle

forudsætningerne for at opnå retskrav på optagelse, har i dag mulighed

for at blive optaget via en centralt stillet optagelsesprøve og en efterføl-

gende optagelsessamtale.

Den centralt stillede optagelsesprøve afspejler kravene i folkeskolens af-

gangseksamen med særligt fokus på de krav, der stilles for at kunne gen-

nemføre en gymnasial uddannelse. Opgaverne i prøven er enkeltfaglige

opgaver inden for hvert af fagene dansk, matematik, engelsk og fy-

sik/kemi. Opgaverne udformes og bedømmes på en sådan måde, at de

tester, om ansøgerens niveau svarer til karakteren 4 ved folkeskolens af-

gangseksamen i de respektive fag.

Optagelsesprøven udarbejdes af opgavekommissioner, der består af me-

get erfarne undervisere fra gymnasiet og folkeskolen. Dette er for at sikre,

at det faglige niveau svarer til karakteren 4 ved folkeskolens afgangs-

prøve i fagene, og at valget af opgavetyper både matcher fagene i folke-

skolen, og at de også er relevante for de krav, der stilles i fagene ved de

gymnasiale uddannelser. Opgavevalg og det faglige niveau kvalitetssikres

jævnligt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

På baggrund af tilbagemeldinger fra censorerne i forbindelse med be-

dømmelsen af besvarelserne fastsætter Børne- og Undervisningsministe-

riet bestå-grænserne for den enkelte optagelsesprøve. Er der enkelte op-

gaver i en optagelsesprøve, der er falder anderledes ud end forventet, ju-

steres bestå-grænserne herefter, sådan at det faglige niveau sikres for

den enkelte optagelsesprøve.

Der kan være mange forskellige årsager til, at ansøgere, der får et karak-

tergennemsnit på over 6,0 i de lovbundne prøver, indkaldes til en opta-

gelsesprøve. Det kan fx dreje sig om ansøgere, der ikke opfylder den fag-

lige forudsætning om at opnå et karaktergennemsnit på mindst 5,0 i de-

res standpunktskarakterer. For disse ansøgere gælder det, at de tilbydes

en optagelsesprøve på et tidspunkt, hvor det endnu er uafklaret, om de

vil kunne opnå retskrav på optagelse ved at opnå et karaktergennemsnit

på mindst 6,0 i de lovbundne prøver, eftersom de lovbundne prøver og

bedømmelse heraf først er afsluttet, efter karaktergennemsnittet for

standpunktskaraktererne er kendt. En sådan ansøger vil derfor evt. kunne

opnå retskrav på optagelse, selvom ansøgeren ikke består optagelsesprø-

ven.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering på baggrund af

data, at de 58 pct. af ansøgerne med et karaktergennemsnit over 6,0 i de

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om optagelsesprøver i gymnasiet

lovbundne prøver, der ikke har bestået optagelsesprøven, jf. tabel 2 i sva-

ret på BUU alm. del

–

spørgsmål 246, overvejende er ansøgere, der var

indkaldt til optagelsesprøven, fordi de ikke var vurderet uddannelsespa-

rate, herunder ikke opfyldte forudsætningen om et karaktergennemsnit

på 5,0 i standpunktskaraktererne. For så vidt angår disse ansøgere, viser

Børne- og Undervisningsministeriets tal også, at ca. 80 pct. af ansøgerne

efterfølgende blev optaget på en treårig gymnasial uddannelse.

Med

Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse

18. februar 2025 er aftalepartierne enige om, at hhx, (htx) og stx skal være

for de unge, der har de faglige forudsætninger og motivationen for at

gennemføre disse uddannelser og på sigt en videregående uddannelse.

Aftalepartierne er derfor enige om, at det ikke blot er karakterniveauet i

forhold til at opnå et retskrav på optagelse, der skal skærpes, men tillige

karakterniveauet i optagelsesprøven.

Det følger således af aftalen, at det fortsat vil være muligt at blive optaget

via en optagelsesprøve, men at det faglige niveau i prøven skærpes sva-

rende til det skærpede karakterkrav på 6,0. På denne måde sikres det, at

ansøgere, der optages via en optagelsesprøve, har det ønskede faglige

niveau på lige fod med de ansøgere, der opnår retskrav på optagelse.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvilken andel af

ansøgerne, der efter skærpelse af det faglige niveau i optagelsesprøven,

forventes at bestå prøven. Det skal ses i sammenhæng med, at det ikke er

muligt at vurdere, hvilke ansøgere, som i forlængelse af det skærpede ad-

gangskrav, vil forbedre deres faglige niveau i 9. klasse og dermed ikke vil

skulle til optagelsesprøve, og hvilke ansøgere der fremover forventes at

skulle optages via en optagelsesprøve.

Data om ansøgere, der har været til optagelsesprøve, er i dag ikke en del

af BUVM’s faste statistikberedskab, som stilles til rådighed for eksterne

analyser og forskere

–

typisk via Danmarks Statistik. Data anvendes ad

hoc internt i BUVM til analyser, herunder besvarelse af fx spørgsmål fra

Folketinget. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at ændre

herpå.

Side 3/3

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye