Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 310
I brev af 2. juni 2025 har udvalget efter ønske fra Theresa Berg Andersen
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 310:
Vil ministeren redegøre for, hvilke udgifter der er forbundet med at gøre
førstehjælpskursus og løbende opdatering heraf lovpligtigt for alle med-
arbejdere i kommunale og private dagtilbud?
Svar:
I det følgende opstilles et regneeksempel for udgifter forbundet med at
indføre lovkrav om, at pædagogisk personale i kommunale og private
dagtilbud (kommunale-, selvejende og udliciterede daginstitutioner, pri-
vatinstitutioner, puljeordninger og kommunal og privat dagpleje) skal
tage et førstehjælpskursus samt løbende opdatere dette. Det bemærkes,
at en konsolideret beregning forbundet med et forslag om førstehjælp
forudsætter yderligere konkretisering, herunder bl.a. stillingtagen til ka-
dencen for opdatering af førstehjælpskursus, og hvorvidt pædagogisk
personale skal have gennemført et førstehjælpskursus forud for opstart i
et dagtilbud.
I dag er der ikke fastsat regler i dagtilbudsloven om krav om første-
hjælpskursus til pædagogisk personale. Det følger af gældende regler, at
kommunerne har mulighed for at stille krav om førstehjælpskursus til pæ-
dagogisk personale i dagtilbud. Børne- og Undervisningsministeriet har
ikke adgang til oplysninger om, i hvilket omfang kommunerne lokalt har
besluttet at gennemføre førstehjælpskurser for personalet i dagtilbud.
Udgifterne forbundet med lovkrav om førstehjælpskursus afhænger af
kadencen for, hvor ofte et førstehjælpskursus skal gennemføres, pris pr.
førstehjælpskursus pr. person og personaleomsætningen i dagtilbud.
I regneeksemplet er det lagt til grund, at en tredjedel af alt pædagogisk
personale i dagtilbud, ansat pr. 31. december 2023, vil skulle gennemføre
et førstehjælpskursus hvert år. Det er derudover antaget, at et første-
hjælpskursus koster 400 kr. pr. kursusdeltager. Det er endvidere lagt til
grund, at kommunerne finansierer merudgifter, herunder vikardækning,
som led i den ordinære efteruddannelsesindsats og dermed inden for
kommunernes eksisterende økonomiske rammer.
Børne- og Undervisningsministeriet
23. juni 2025
Sagsnr.: 25/16739