Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
3040758_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 309
I brev af 28. maj 2025 har udvalget efter ønske fra Mette Abildgaard (KF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 309:
”Kan ministeren bekræfte, at unge, der opholder sig 1 år i udlandet efter
9. klasse og derfor flytter adresse, ikke tildeles en gymnasieplads efter de-
res forældres bopæl? Vil ministeren herunder uddybe, om der bør tages
højde for denne problemstilling ved optag på de gymnasiale uddannel-
ser? Jf. artiklen »Victoria valgte at tage et år til USA
nu bliver hun straf-
fet for den beslutning«, TV2 Kosmopol, 20. maj 2025.”
Svar:
Fordeling af ansøgere til de gymnasiale uddannelser sker i en it-under-
støttet fordelingsproces. Fordelingen tager først og fremmest udgangs-
punkt i ansøgerens egne prioriterede ønsker. Hvis der er flere ansøgere
end pladser på en bestemt institution, er det transporttiden fra ansøge-
rens bopæl til institutionen, der som udgangspunkt er afgørende for for-
delingen. Det indebærer, at en ansøger, der har kortere transporttid, som
udgangspunkt får tildelt plads på institutionen forud for en ansøger med
længere transporttid.
Ansøgere, der ikke har en dansk folkeregisteradresse, som transporttiden
kan beregnes ud fra, bliver fordelt ud fra en administrativt fastsat trans-
porttid på 23 minutter. Det drejer sig fx om ansøgere, som er på udveks-
lings- eller uddannelsesophold i udlandet på ansøgningstidspunktet.
Fordeling på baggrund af en administrativt fastsat transporttid på 23 mi-
nutter kan for den enkelte ansøger både være en fordel og en ulempe.
Det vil i det konkrete tilfælde afhænge af, hvor den pågældende søger
om optagelse og forventer at bosætte sig samt i øvrigt af de generelle
søgemønstre.
Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at ændre på reglerne om
fordeling på baggrund af en administrativt fastsat transporttid. Jeg kan i
den forbindelse oplyse, at der ved fordeling af ansøgere til skoleåret
2025/26 er 244 ansøgere, der har fået tildelt en administrativ transporttid
Børne- og Undervisningsministeriet
16. juni 2025
Sagsnr.: 25/16687
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm., om unge der opholder sig 1 år i udlandet efter 9. klasse og derfor flytter adresse, ikke tildeles en gymnasieplads efter deres forældres bopæl
på 23 minutter til deres førsteprioritetsansøgning, og at i alt 15 af disse
ansøgere, dvs. ca. 6 pct., har ikke fået plads på deres førsteprioritet. I
dette tal indgår også ansøgere, der ikke fik plads på deres førsteprioritet
af andre årsager end transporttiden. Ansøgere med en administrativt fast-
sat transporttid har således næsten samme førsteprioritetsopfyldelse som
øvrige ansøgere, hvor 95 pct. af ansøgerne fik plads på deres førstepriori-
tet.
Jeg kan endvidere oplyse, at der ved fordelingen til skoleåret 2025/26 var
i alt 13 udbud ud af samlet set 364 gymnasiale udbud (stx, hhx, htx og hf
og pre-IB), hvor en transporttid på 23 minutter ikke var tilstrækkelig til at
få plads, heraf 10 udbud i Region Hovedstaden.
Der bemærkes, at der vil være variation fra år til år
både i forhold til
tærskelværdier for transporttid, antallet af ansøgere uden adresse, hvor
de søger, og hvor de kan komme ind med den tildelte administrative
transporttid.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye