Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
3038989_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 302
I brev af 20. maj 2025 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Peter Skaarup (DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 302:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke er øjeblikkelige sanktioner
mod en muslimsk friskole, når det står klart, at den har kønsopdelt under-
visning?
Svar:
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der har ansvaret for det
statslige tilsyn med de frie grundskoler. Når styrelsen træffer afgørelse i
en tilsynssag, er den underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler,
herunder principperne om proportionalitet og saglighed mv. I overens-
stemmelse hermed beror det i alle tilsynssager på en konkret vurdering,
om der er grundlag for at sanktionere skolen, og i givet fald hvilken sank-
tion, der er proportional med den konstaterede lovovertrædelse.
Styrelsen har forskellige sanktionsmuligheder i tilsynet med de frie skoler.
Styrelsen har fx mulighed for at give påbud, som er en sanktion i medfør
af lov om friskoler og private grundskoler m.v., som skal følges. I tilfælde
hvor styrelsen vurderer, at en skole i alvorlig grad ikke har overholdt reg-
lerne, og hvor skolens ledelse ikke har haft evnen eller viljen til at genop-
rette de konstaterede mangelfulde forhold, kan styrelsen træffe afgørelse
om tilbageholdelse, tilbagebetaling eller bortfald af tilskud. Styrelsen kan
desuden, under visse betingelser, træffe afgørelse om, at skolen ikke læn-
gere omfattes af lovens regler om frie grundskoler. En sådan afgørelse vil
afskære skolen fra at fortsætte som fri skole uden statstilskud.
Børne- og Undervisningsministeriet
12. juni 2025
Sagsnr.: 25/15615
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye