Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 301
I brev af 20. maj 2025 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Peter Skaarup (DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 301:
Efter et kontrolbesøg med Helsingør Friskole i februar 2023 har Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet (STUK) oplyst til BT, at styrelsen ”grundet sa-
gens oplysninger, herunder dialogen med skolen”,
ikke har fundet anled-
ning til at følge op på påbuddet fra august 2023 ('Muslimsk friskole afslø-
ret: Lavede kønsopdelt bøn i timen, hvor piger skulle tie', bt.dk, den 2. de-
cember 2024).
- Kan ministeren forsikre os om, at den muslimske friskole ikke fortsætter
med kønsopdelt undervisning, når STUK ikke har fulgt op på påbuddet?
- Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren og STUK vil gøre for at
sikre, at denne skole
–
og andre
–
ikke fortsætter med kønsopdelt under-
visning?
- Hvilket signal mener ministeren, at det sender, at STUK giver et påbud,
men ikke følger op? Er det reelt fri bane til at kønsopdele undervisnin-
gen?
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
har ansvar for at føre et overordnet tilsyn med undervisningen på de frie
skoler. Tilsynet tager udgangspunkt i, at kvalitetssikring og regeloverhol-
delse er et lokalt ansvar, der skal løftes af de enkelte skolers ledelse og
bestyrelser.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har oplyst, at Helsingør Privatskole i
2023 som led i det statslige tilsyn med skolen, fik et påbud om fremadret-
tet at sikre ligestilling mellem kønnene. Et påbud er en sanktion i medfør
af lov om friskoler og private grundskoler m.v., som skal følges. I skolens
partshøringssvar over påbuddet oplyste skolen, at de fremadrettet ville
adskille undervisning og bøn og alene tale med eleverne om, hvordan
bøn foregår i praksis. Styrelsen blev i denne dialog betrygget i, at skolens
ledelse havde forstået og fremover ville efterleve reglerne om kønslige-
stilling i forbindelse med skolens eget fag religion. Styrelsen observerede
Børne- og Undervisningsministeriet
12. juni 2025
Sagsnr.: 25/15615