Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 297
I brev af 19. maj 2025 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 297:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange og hvilke muslimske friskoler
–
forstået som friskoler med et flertal af elever med baggrund i MENAPT-
landene
–
der siden 2019 har mistet retten til statstilskud, og oplyse, hvad
årsagerne har været til, at disse skoler har mistet tilskudsretten?
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet kan ikke opgøre, hvor mange så-
kaldte muslimske friskoler, der siden 2019 har mistet retten til statstilskud,
da ministeriet ikke indsamler data om frie grundskolers idégrundlag eller
elevernes trosretning. Svaret tager derfor udgangspunkt i frie grundsko-
ler, hvor mere en 50 pct. af eleverne har oprindelse i MENAPT-landene.
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der har ansvaret for det
statslige tilsyn med de frie grundskoler. Styrelsen fører bl.a. tilsyn med,
om skolernes undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen (Stå mål med-kravet), om skolerne i hele deres virke forbere-
der eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folke-
styre (frihed- og folkestyre-kravet), og om skolerne i deres virke som selv-
ejende uddannelsesinstitutioner er uafhængige (uafhængighedskravet).
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har oplyst, at der fra januar 2019 til
maj 2025 er én fri grundskole, hvor mere end 50 pct. af eleverne har op-
rindelse i MENAPT-landene, der ved afgørelse fra styrelsen har mistet til-
skudsretten. Dette vedrører Roser Skolen i Odense.
I styrelsens afgørelse fra den 27. juni 2019 blev skolen pålagt tilbagebeta-
ling af ca. 6 mio. kr. og bortfald af tilskud fremadrettet. Det var styrelsens
vurdering, at skolens undervisning i den praktiske/musiske fagblok og i
dansk som andetsprog ikke levede op til stå mål med-kravet. Det var her-
til styrelsens vurdering, at skolen ikke levede op til sine forpligtelser for så
vidt angår elever med behov for specialundervisning eller anden special-
pædagogisk støtte. Det var endvidere styrelsens vurdering, at en række
forhold gav anledning til bekymring i forhold til skolens overholdelse af
Børne- og Undervisningsministeriet
16. juni 2025
Sagsnr.: 25/15583