BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om talepapir fra samrådet den 15/5-25 om, hvilken rolle skolepsykologer skal spille i arbejdet med inklusion i folkeskolen og om regeringen vil genindføre uddannelsen til cand.pæd.psych. for lærere og pædagoger

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 15. maj 2025 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 295

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15. maj 2025 om hvil-

ken rolle skolepsykologer skal spille i arbejdet med inklusion i folkeskolen og om

regeringen vil genindføre uddannelsen til cand.pæd.psych. for lærere og pædago-

ger, jf. BUU alm. del - samrådsspørgsmål K-M?

Svar

Som svar på alm. del spørgsmål 295 fremsendes hermed mit talepapir fra åbent

samråd i BUU den 15. maj 2025 om regeringen vil genindføre uddannelsen til

cand.pæd.psych. for lærere og pædagoger.

19. maj 2025

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 1/4

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om talepapir fra samrådet den 15/5-25 om, hvilken rolle skolepsykologer skal spille i arbejdet med inklusion i folkeskolen og om regeringen vil genindføre uddannelsen til cand.pæd.psych. for lærere og pædagoger

Samrådsspørgsmål

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).

Samrådsspørgsmål L

Vil ministeren redegøre for, om regeringen planlægger at genindføre muligheden

for at uddanne sig til cand.pæd.psych. som pædagog eller lærer, fx som overbyg-

ning til regeringens forslåede etårige masteruddannelse?

Samrådsspørgsmål M

Hvordan vurderer ministeren, at en etårig masteruddannelse kan udfylde det fag-

lige hul, som nedlæggelsen af cand.pæd.psych. efterlod, når erfaringerne fra de

seneste 20 år viser, at den toårige kandidat i pædagogisk psykologi ikke har kun-

net erstatte cand.pæd.psych?

Svar på samrådsspørgsmål L-M

Tak for invitationen til Børne- og Undervisningsudvalget. Indledningsvis vil jeg

sige, at jeg er enig i ambitionen om, at folkeskolen skal være et sted, hvor alle

børn trives og har det godt. Hvis man skal lykkes med det, så skal der være perso-

nale ansat både i folkeskolen og andre institutioner, hvor børn og unge færdes,

som har de rigtige kompetencer til at skabe trivsel for alle.

Jeg skal svare på to spørgsmål, og jeg vil besvare dem under ét, fordi svarene

hænger sammen.

Der er spurgt til den tidligere cand.pæd.psych.-uddannelse, som blev nedlagt i

2004. Siden da er mulighederne for at lave en uddannelse for folkeskolelærere,

der giver adgang til at blive autoriseret psykolog, blevet undersøgt grundigt ad

flere omgange. Den mulighed er også blevet undersøgt med KL og universite-

terne.

Det har ikke i de år været muligt at finde en model, som universiteterne fandt fag-

lig forsvarlig, og som KL også kunne bakke op om. Det er kommunerne, der pri-

mært ansætter på det her område.

At det ikke er muligt at lave en uddannelse som psykolog for folkeskolelærere

skyldes blandt andet, at det faglige overlap mellem læreruddannelsen og psyko-

loguddannelsen er begrænset. Her mener jeg, at det er vigtigt at lytte til universite-

ternes faglige vurdering og respektere psykologernes faglighed. Ligeledes er det

afgørende at lytte til aftagernes behov

–

dvs. kommunernes behov

–

for kompe-

tencer på området.

Vi har derfor ikke planer om at genindføre muligheden for at uddanne sig til

cand.pæd.psych.

Vi planlægger heller ikke at indføre en ”overbygning” –

som der

spørges til

–

på den kommende psykologfaglige professionsmasteruddannelse for

lærere og pædagoger. Professionsmasteruddannelserne bliver en ny uddannel-

sestype på samme niveau som kandidatuddannelserne. Derfor giver det ikke me-

ning at lægge en yderligere kandidatuddannelse ovenpå disse nye uddannelser.

Regeringen har indgået en politisk aftale med en bred kreds af partier om en re-

form af de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser.

Side 2/4

Som en del af den reform skaber vi en helt ny uddannelsestype på professionshøj-

skolerne. Det er en overbygning på blandt andet lærer- og pædagoguddannel-

serne.

Denne nye videreuddannelsesmulighed er et praksisrettet alternativ til universite-

ternes kandidatuddannelser. Hensigten er at give blandt andet lærere og pædago-

ger mulighed for at tage en praksisrettet videreuddannelse på et højere niveau. I

dag har man alene mulighed for at videreuddanne sig på universitetet, og dermed

går man ofte helt ud af faget eller professionen.

Det er vigtigt, at flere af de professionsbachelorer, som videreuddanner sig, efter-

følgende vælger at blive i faget og bidrage til udvikling af skoler og dagtilbud. Vi

har brug for dygtige folk på området, og det skal vi understøtte. Det handler også

om at gøre professionsbacheloruddannelserne på velfærdsområdet mere attrak-

tive og på den måde understøtte, at flere unge vil søge disse uddannelser.

Professionsmasteruddannelserne bliver på samme niveau som universiteternes

kandidatuddannelser. Det er uddannelser med SU ligesom kandidatuddannel-

serne. Ideen er, at uddannelserne på sigt skal tilrettelægges, så man kan tage

dem samtidig med et job i folkeskolen eller i et dagtilbud.

Vi har også aftalt, at der skal oprettes en psykologfaglig overbygningsuddannelse

for lærere og pædagoger som en af de nye professionsmasteruddannelser. Hen-

sigten er, at de færdiguddannede kan hjælpe lærere og pædagoger med at tilrette-

lægge undervisningen, så alle børn trives og lærer noget.

Det var også noget, man aftalte som en del af folkeskolens kvalitetsprogram fra

marts 2024. Her blev det aftalt, at udviklingen af en psykologfaglig overbygnings-

uddannelse for lærere og pædagoger skal indgå i arbejdet vedrørende de profes-

sions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Baggrunden var, at det vur-

deres, at der mangler medarbejdere i kommunerne med både psykologfaglig vi-

den og uddannelsesmæssig baggrund som lærer eller pædagog til at varetage

PPR-opgaver.

Målet er at hjælpe lærere og pædagoger med at skabe en skole, hvor der er plads

til alle, og hvor børn trives. Som børne- og undervisningsministeren nævnte, er der

brug for at styrke den forebyggende indsats, så vi undgår, at problemerne vokser

sig for store. Det skal de færdiguddannede med den nye uddannelse kunne råd-

give og vejlede skolens lærere og pædagoger om.

I arbejdet med den nye uddannelse er der lavet en udviklingsgruppe for den nye

psykologfaglige professionsmaster for lærere og pædagoger. Her deltager profes-

sionshøjskoler, kommuner, lærere og pædagoger. Derudover er der nedsat en

bredere dialoggruppe, hvor en lang række interessenter deltager, herunder i for-

hold til PPR.

Jeg har tillid til, at denne brede inddragelse af aftagere og aktører kan sikre, at

professionshøjskolerne vil udvikle en god og relevant uddannelse. Og helt sikkert

Side 3/4

en bedre uddannelse end, hvad vi politikere kan tænke os frem til her på Christi-

ansborg.

Den nye uddannelse etableres således på baggrund af et stærkt ønske både fra

politisk hold og fra kommunerne. På det videregående uddannelsesområde er der

ikke tradition for detailstyring i form af etablering af specifikke uddannelser på bag-

grund af politiske ønsker. Jeg mener, at uddannelsesinstitutionerne sammen med

aftagerne bedst kan vurdere de konkrete kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

Min opgave

–

som jeg ser den

–

er at sætte den overordnede uddannelsespoliti-

ske retning og etablere gode rammer for videregående uddannelse. Det har vi

gjort med reformen og med den nye psykologfaglige professionsmasteruddan-

nelse for lærere og pædagoger, som efter planen skal udbydes allerede fra som-

meroptaget 2026.

Tak for ordet.

Side 4/4