BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om talepapir fra samrådet den 15/5-25 om, hvilken rolle skolepsykologer skal spille i arbejdet med inklusion i folkeskolen og om regeringen vil genindføre uddannelsen til cand.pæd.psych. for lærere og pædagoger

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Åbent samråd om hvilken rolle skolepsykologer skal spille i arbejdet med in-

klusion i folkeskolen mv.

Målgruppe

Arrangør

Børne- og Undervisningsudvalget

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV)

Taletid

Tid og sted

Ca. 10 min.

15. maj 2025, kl. 11.45

–

13.45

Samrådsspørgsmål K

Hvilken rolle mener ministeren, at skolepsykologer fremover skal spille i sko-

len, når børne- og undervisningsministeren f.eks. til samråd om inklusion i fol-

keskolen i Børne- og Undervisningsudvalget den 12. marts 2025 udtalte, at

PPR skal leve mindre på forvaltningen og mere ude på skolerne? Og hvordan

vil ministeren sikre, at PPR i kommunerne ikke kun har de rette ressourcer,

men også de rette kompetencer, så kommende skolepsykologer kan være til

stede på skolerne og reelt støtte lærere og pædagoger i arbejdet med inklu-

sion?

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om talepapir fra samrådet den 15/5-25 om, hvilken rolle skolepsykologer skal spille i arbejdet med inklusion i folkeskolen og om regeringen vil genindføre uddannelsen til cand.pæd.psych. for lærere og pædagoger

Indhold

1. Indledning ...........................................................................................1

2. Pædagogisk-psykologiske kompetencer skal tættere på

eleverne ......................................................................................................2

3. Opgavesammensætning i PPR ....................................................4

4. Kompetencer i PPR ..........................................................................5

5. Afrunding ............................................................................................6

1. Indledning

•

Tak til formanden for ordet og tak til Lotte Rod fra Radi-

kale Venstre for spørgsmålene.

•

Jeg vil svare på spørgsmål K, som handler om skolepsy-

kologer og PPR’s rolle,

altså den pædagogisk-psykologi-

ske rådgivnings rolle. Uddannelses- og forskningsministe-

ren vil svare på spørgsmål L og M om den nye psykolog-

faglige overbygningsuddannelse.

***

Side 1/6

2. De pædagogisk-psykologiske kompetencer skal tættere

på eleverne

•

Der bliver spurgt til, hvilken rolle skolepsykologer frem-

over skal spille i skolen, når PPR skal være mere til stede

ude på skolerne og mindre bag skrivebordet.

•

Uddannelsen til skolepsykolog blev nedlagt i 2004, så det

er efterhånden mange år siden.

•

Og i dag varetages den opgave af den pædagogisk-psy-

kologiske rådgivning. Her er der psykologer og pædago-

giske konsulenter og andre fagligheder som fx ergo- og

fysioterapeuter.

•

Nu får vi så en ny uddannelse, som hele sektoren har ef-

terspurgt. I mange år.

•

Det er en uddannelse, der kan give lærere og pædagoger

psykologfaglig viden og dermed en særlig faglighed, der

styrker den pædagogisk-psykologiske rådgivning af sko-

lerne.

•

Det er positivt.

•

For som det fremgår af den aftale vi indgik i folkeskole-

forligskredsen i marts 2024, er det målet, at den pædago-

gisk-psykologiske rådgivning skal rykke tættere på sko-

lernes praksis og det tidlige og forebyggende arbejde.

Og tilsvarende længere væk fra forvaltningens skrive-

borde.

Side 2/6

•

En undersøgelse fra 2023 viste, at lærere og pædagoger

efterspørger støtte til at skabe gode deltagelsesmulighe-

der for eleverne og forebygge mistrivsel.

•

Det er en støtte, som PPR netop kan levere.

•

Men undersøgelsen viste samtidig, at PPR-medarbejdere

bruger meget af deres tid på opgaver relateret til enkelte-

lever. Fx udredninger og det der hedder pædagogisk-

psykologiske vurderinger

–

eller

PPV’er

i daglig tale

–

som

er målrettet enkeltelever.

•

Det levner færre ressourcer til det bredere, det fælles-

skabsorienterede og det forebyggende arbejde. Som

netop er det, skolerne mangler støtte til.

•

Hvis der ikke er nok opmærksomhed på fællesskabet og

på forebyggelse, risikerer efterspørgslen efter den indivi-

duelle støtte at blive større.

•

Og så må kommunen og PPR bruge endnu flere ressour-

cer på enkeltelever og så vokser sagsbunkerne.

•

Det er en selvforstærkende negativ spiral, som vi er enige

om at skulle have stoppet.

•

Det kræver, at den pædagogisk-psykologiske rådgivning

får en anden rolle

–

faktisk lidt som spørgeren og jeg op-

levede det da vi for nyligt besøgte Albertslund Kommune,

som jo havde ændret hele organiseringen af deres PPR.

***

Side 3/6

3. Opgavesammensætning i PPR

•

Det er derfor, at jeg på samrådet i marts sagde, at PPR

skal mere ud på skolerne.

•

Hvis vi skal lykkes med at skabe en skole, der kan mere

for flere, skal PPR ud og støtte lærere og pædagoger, der

hvor de er. I skolens hverdag sammen med eleverne.

•

Lidt firkantet sagt, skal de bruge mindre tid på at skrive

individuelle udredninger og mere tid på klassefællesska-

bet.

•

Og det er en rolle PPR gerne vil påtage sig. Det er posi-

tivt.

•

Den undersøgelse jeg omtalte før fra EVA viser nemlig, at

PPR-lederne ønsker at bruge mere tid på forebyggende

arbejde.

•

Men hvis de skal kunne det, er der behov for, at vi fra

Christiansborg får set på, om vi har lavet et regelværk, der

bidrager til at tippe balancen i retning af det individfoku-

serede, udredende skrivebordsarbejde.

•

Det er et opmærksomhedspunkt Trivselskommissionen

også har rejst. At der er for meget fokus på det individu-

elle og diagnostiske spor i skolen. Og for lidt fokus på

fællesskabet.

•

Jeg ved, at det er noget af det, som den lovforberedende

ekspertgruppe med rektor fra Københavns Professions-

højskole Anne Vang i spidsen, som vi nedsatte sidste år

Side 4/6

med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram ser på

netop nu.

•

Ekspertgruppen afleverer sine anbefalinger til ændring af

reglerne for specialundervisning, PPV og sygeundervis-

ning her om kort tid, i hvert fald inden sommerferien.

•

Jeg glæder mig til at drøfte med Lotte Rod og den øvrige

folkeskoleforligskreds, hvordan vi skal følge op på de an-

befalinger.

***

4. Kompetencer i skolen

•

En ting er hvordan PPR bruger sin tid. Noget andet er

kompetencerne hos lærerne og pædagogerne på vores

skoler.

•

Med vores aftale på folkeskoleområdet har vi prioriteret

et økonomisk løft af de pædagogiske kompetencer tæt

på eleverne.

•

Der er afsat en pulje på 155 mio. årligt til, at kommunerne

kan opkvalificere lærere og pædagoger.

•

Det er denne pulje, som blandt andet kan anvendes til at

opkvalificere lærere og pædagoger via den nye psykolog-

faglige overbygningsuddannelse.

•

Puljen kan også bruges til at styrke den lokale kompeten-

ceudvikling. Fx ved at PPR sparrer direkte med lærere og

pædagoger om undervisningen og

tilbyder ”på-jobbet-

Side 5/6

træning”

for at understøtte skolernes arbejde med inklu-

derende læringsmiljøer.

5. Flere hænder til PPR i de 10 mest udsatte kommuner

•

De ting, jeg her beskriver, er med til på sigt at styrke den

pædagogisk-psykologiske rådgivning.

•

Men i nogle kommuner er der behov for, at der sker mere

end det, at der simpelthen bare er flere ansatte til at

hjælpe til.

•

Derfor blev der på finansloven for 2024 afsat 50 mio. kr. i

2024 samt 80 mio. kr. årligt i 2025-2027 til de 10 mest

udsatte kommuner, hvor der har vist sig at være et sær-

ligt behov for ekstra hjælp i PPR.

•

Med puljen har kommunerne siden 2024 kunne ansætte

flere medarbejdere, og på den måde få bedre mulighed

for at være til stede på skolerne og jeg ved også, at det

har haft positiv betydning fra dem jeg har hørt fra.

***

6. Afrunding

•

Tak for ordet.

***

Side 6/6