BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm., om talepapir fra samrådet den 15/5-25 om forekomst af forskelsbehandling mellem drenge og piger på en muslimsk friskole i Helsingør

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samrådsspørgsmål D om forskelsbehandling mellem drenge og piger på Helsingør

Privatskole

Titel

Målgruppe

Arrangør

Besvarelse af BUU alm. del

–

samrådsspørgsmål D

Børne- og Undervisningsudvalget (BUU)

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD), Marlene Harpsøe (DD) og

Peter Skaarup (DD)

Taletid

Tid og sted

Ca. 7 minutter

15. maj 2025 kl. 10.15-11.45 i lokale 2-133

Samrådsspørgsmål D

Vil ministrene redegøre for, hvordan det kan ske, at der forekommer forskelsbehandling

mellem drenge og piger på en muslimsk friskole i Helsingør, og hvorfor har Styrelsen for Un-

dervisning og Kvalitet (STUK) ikke taget yderligere skridt over for den pågældende skole? Vil

ministrene hertil redegøre for, hvad regeringens holdning er til, at en muslimsk friskole ind-

drager religiøse praksisser i undervisningen, som fører til forskelsbehandling på baggrund af

køn? Og hvilke tiltag vil regeringen iværksætte for at sikre, at religiøst betinget forskelsbe-

handling på baggrund af køn ikke finder sted på landets muslimske friskoler? Der henvises til

artiklen ”Muslimsk friskole afsløret: Lavede kønsopdelt bøn i timen, hvor piger skulle tie”,

bt.dk, den 2. december 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD), Marlene Harpsøe (DD) og Peter

Skaarup (DD).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm., om talepapir fra samrådet den 15/5-25 om forekomst af forskelsbehandling mellem drenge og piger på en muslimsk friskole i Helsingør

Indhold

1. Indledning ...........................................................................................1

2. Frihed og folkestyre-kravet ...........................................................1

3. Tilsyn med frihed og folkestyre-kravet .....................................3

4. Den konkrete sag vedr. Helsingør Privatskole .......................3

5. Styrket tilsyn med frie grundskoler med skæv

elevsammensætning..............................................................................5

6. Afslutning ............................................................................................6

1. Indledning

•

Mange tak til Karina Adsbøl, Marlene Harpsøe og Peter

Skaarup fra Danmarksdemokraterne for spørgsmålet.

***

2. Frihed og folkestyre-kravet

•

Jeg vil godt starte med at slå fast, at forskelsbehandling

mellem drenge og piger selvfølgelig er helt uacceptabelt.

Og at det ikke hører hjemme i en dansk skole.

•

Undervisningen i skolerne skal hvile på grundlæggende

danske værdier om frihed, ligeværd og demokrati. Det

Side 1/6

står også i folkeskolens allerførste paragraf, formålspara-

graffen.

•

Og det gælder også for alle fri- og privatskoler. De skal

både stå mål med folkeskolen og helt uden undtagelse

leve op til det, vi kalder frihed og folkestyre-kravet i fri-

skoleloven.

•

Det her krav, altså frihed og folkestyre-kravet, det bety-

der, at frie grundskoler er forpligtet til at udvikle elever-

nes demokratiske dannelse og respekt for grundlæg-

gende frihedsrettigheder. Og ikke mindst respekten for li-

gestilling mellem kønnene.

•

Inden for rammerne af frihed og folkestyre-kravet har de

frie grundskoler ret til at give eleverne undervisning, der

stemmer overens med skolernes egen overbevisning. Det

kan også være en religiøs anskuelse.

•

Der er derfor ikke noget til hinder for, at skolens under-

visning bygger på bestemte religiøse livsanskuelser. Lige-

som der godt må praktiseres bøn.

•

Men det skal ske på en måde, som bidrager til elevernes

demokratiske dannelse.

•

Når der undervises i kønsopdelt bøn, er det langt over

den grænse. Der er ingen tvivl om, at det er helt uaccep-

tabelt. Og i strid med lovgivningen.

***

Side 2/6

3. Tilsyn med frihed og folkestyre-kravet

•

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ansvaret for det

statslige tilsyn med friskoler.

•

Hvis en skole ikke overholder lovgivningen, kan styrelsen

give påbud til skolen om at rette op på de givne forhold.

•

I særligt alvorlige tilfælde eller gentagne tilfælde kan sko-

len også udtages til skærpet tilsyn.

•

I sidste instans har styrelsen hjemmel til at træffe afgø-

relse om bortfald af statstilskud eller fratage en skole ret-

ten til at være friskole.

•

Reglerne på området understøtter altså i dag, at der kan

gribes ind over for skoler, der ikke efterlever frihed og

folkestyre-kravet.

***

4. Den konkrete sag vedr. Helsingør Privatskole

•

Jeg har så indhentet bidrag fra den her styrelse om sagen

på Helsingør Privatskole.

•

Styrelsen har oplyst, at den i skoleåret 2022/2023 gen-

nemførte et risikobaseret tilsyn med frihed og folkestyre-

kravet på netop den skole.

•

Styrelsen aflagde skolen to uanmeldte tilsynsbesøg i

2023.

Side 3/6

•

Styrelsen observerede i én lektion med undervisning i

skolens eget fag, religion, at eleverne skulle bede en bøn,

hvor de blev kønsopdelt.

•

Her var det kun drengene, der på skift skulle fremsige

bønnen, mens pigerne sad bagerst i lokalet.

•

Styrelsen observerede anden undervisning, der levede op

til frihed og folkestyre-kravet.

•

Det gjaldt også andre lektioner i faget religion.

•

Her var temaerne fx Grundtvig og frelse inden for kristen-

dommen, islam og buddhisme.

•

Eleverne var i de timer blandet på tværs af køn, og alle

elever havde lige muligheder for at sige noget.

•

På baggrund af observationerne gav styrelsen 31. august

2023 påbud til skolen om fremadrettet at sikre ligestilling

mellem kønnene.

•

I dialogen om påbuddet oplyste skolen, at de fremadret-

tet vil adskille undervisning og bøn. Og at de fremover

kun vil tale med eleverne om, hvordan bøn kan foregå i

praksis.

•

Styrelsen blev betrygget i, at skolen havde forstået og

fremover vil efterleve reglerne om kønsligestilling.

•

Styrelsen har ikke modtaget henvendelser om problema-

tiske forhold på skolen eller i øvrigt haft grund til at tvivle

på, at skolen har rettet ind. Der er i øvrigt også kommet

Side 4/6

en ny skoleleder. Men når der ikke har været grund til at

tvivle på, at skolen har rettet ind, er der med andre ord

ikke sket nyt i sagen, som giver anledning til bekymring.

•

Styrelsen har vurderet, at der ikke var behov for at iværk-

sætte skærpet tilsyn med skolen. Men at et påbud var

den proportionelle sanktion på baggrund af sagens fakti-

ske omstændigheder og dialogen med skolen.

***

5. Styrket tilsyn med frie grundskoler med skæv

elevsammensætning

•

Når det er sagt, så ser Børne- og Undervisningsministeriet

løbende på, om reglerne på området er, som de skal

være. Eller om der er behov for at skærpe de regler.

•

Og derfor lancerede vi også fra regeringens side i januar

en styrket indsats mod parallelsamfund og social kontrol.

•

Heri indgår også initiativer, der er målrettet tilsynet med

de frie grundskoler.

•

For vi skal i højere grad kunne opspore skoler med paral-

lelsamfundsudfordringer.

•

Og derfor vil ministeriet gå det risikobaserede tilsyn med

de frie grundskoler efter i sømmene. Vi mener, at der er

behov for at stramme lidt op.

•

Blandt andet skal styrelsen fremover benytte elevsamtaler

i det risikobaserede tilsyn og i enkeltsagstilsynet.

Side 5/6

•

Og på den måde kan styrelsen bedre få indblik i forhol-

dene på skolen og den undervisning, der finder sted an-

dre dage, end når styrelsen er på tilsynsbesøg.

•

Og så vil vi se på, om vi kan skærpe reglerne om de certi-

ficerede tilsynsførende, der skal følge skolens løbende ar-

bejde og sikre, at det er i overensstemmelse med reg-

lerne.

•

Jeg kan i øvrigt nævne, at antallet af friskoler med mere

end 50 pct. elever med oprindelse i et MENAPT-land,

altså fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan eller Tyrkiet,

er faldet fra 33 skoler til nu 25 skoler. Det betyder også,

at færre elever går på sådan en skole.

***

6. Afslutning

•

Jeg vil gerne slutte af med at understrege, at vi ikke skal

acceptere, hvis der er skoler, der unddrager sig grund-

læggende danske, demokratiske værdier.

•

Og derfor er det helt afgørende for mig og for regerin-

gen, at vi har et stærkt tilsyn. Men jeg er også optaget af,

at vi ikke belemrer alle landets frie grundskoler med unø-

dig bureaukrati, tilsyn og kontrol. Indsatsen skal derfor

målrettes der, hvor udfordringerne er.

•

Og jeg forventer, at de nye initiativer, som vi præsente-

rede for nyligt, kan bidrage til netop det.

Side 6/6