Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 274
I brev af 8. maj 2025 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 274:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3. marts 2025 fra Foreningen
Special Skills om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu) samt
den internt omdelte præsentation fra deres foretræde for udvalget den 8.
maj 2025, jf. BUU alm. del - bilag 111 og BUU alm. del - bilag 152 (Internt
bilag)?
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist kvittere for det vigtige arbejde, som Special
Skills udfører for at understøtte unge med særlige behov i at udforske de-
res interesser og evner. Jeg var også selv glad for at besøge Special Skills i
2023.
Som det fremhæves i henvendelsen af 3. marts 2025 er den særligt tilret-
telagte ungdomsuddannelse (stu) en vigtig vej til uddannelse og beskæf-
tigelse for mange unge med særlige behov. Det er ikke alle stu-elever, der
vil kunne mestre et job, men de, der kan, skal gives forudsætningerne for
videre uddannelse og beskæftigelse. For de unge, hvor arbejdsmarkedet
eller videre uddannelse ikke er en mulighed, skal eleverne have oplevel-
sen af, at et stu-forløb giver dem personlige, sociale og faglige kompe-
tencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.
Det er derfor vigtigt for regeringen, at unge på stu får en uddannelse, der
passer til deres interesser og behov. Jeg er glad for, at det blev besluttet
med stu-aftalen fra 2022 at give de unge mere indflydelse på valget af
deres uddannelsestilbud og samtidigt sikre, at deres drømme og ønsker
for fremtiden vægter højt.
Med venlig hilsen
Børne- og Undervisningsministeriet
22. maj 2025
Sagsnr.: 25/14577
Mattias Tesfaye