Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 272
I brev af 6. maj 2025 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann Andre-
sen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 272:
Mener ministeren, at der vil være tale om en krænkelse af de frie grund-
skolers grundlovssikrede rettigheder, hvis de frie grundskolers mulighed
for at afvise eller udskrive elever begrænses?
Svar:
Grundlovens § 76, 2. pkt., om såkaldt hjemmeundervisning fastsætter føl-
gende:
”Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervis-
ning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er
ikke pligtige at lade børnene undervise i
folkeskolen.”
Grundloven giver ikke forældrene ret til offentligt tilskud til hjemmeun-
dervisningen, og hvis forældrene vælger at gennemføre hjemmeundervis-
ningen for egen regning, vil det stride mod grundloven at indføre regler
om, at hjemmeunderviseren skal opfylde flere krav end
stå mål med-kra-
vet.
Hvis lovgiver vælger at indføre en ordning, som muliggør offentligt til-
skud til grundskoleundervisning i privat regi
–
sådan som det eksempelvis
er sket med friskoleloven
–
vil det imidlertid ikke stride mod grundloven
at indføre regler om, at de skoler, der vil være omfattet af ordningen, skal
opfylde flere krav end
stå mål med-kravet.
Et eksempel herpå er
frihed og
folkestyre-kravet.
Tilsvarende vil det heller ikke indebære en krænkelse af de frie grundsko-
lers grundlovssikrede rettigheder, hvis lovgiver ændrer friskoleloven, så
de frie grundskolers nuværende mulighed for at afvise eller udskrive ele-
ver begrænses.
Børne- og Undervisningsministeriet
28. maj 2025
Sagsnr.: 25/14272