Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
3031923_0001.png
Folketingets Børne- og
Undervisningsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2724
Doknr.
12001562
Dato
29-05-2025
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har d. 2. maj 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 270 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisa Perkins (LA).
Spørgsmål nr. 270:
”Vil ministeren oplyse antallet af
forældre med børn i alderen tre til seks år, der
modtager tabt arbejdsfortjeneste? Ministeren bedes desuden redegøre for ud-
viklingen i perioden 2014-2024.”
Svar:
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste bør registreres på den voksne, der
modtager ydelsen. For at beskrive børnene er det således nødvendigt først at
koble forældrene til et barn. I nogle tilfælde kan barnet direkte identificeres
hvis der fx kun er ét barn i familien
mens barnet i andre tilfælde vil skulle fin-
des via en række antagelser. I nogle tilfælde vil det dog ikke være muligt at
identificere, hvilket barn der er årsag til den tabte arbejdsfortjeneste. Ved brug
af registerdata er det muligt direkte eller indirekte at identificere et barn for næ-
sten ni ud af ti registrerede modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-
neste. Ministeriet ligger inde med opgørelser heraf for perioden 2017 til 2023,
som på grund af den indirekte identifikation er forbundet med betydelig usikker-
hed.
Tabel 1 viser udviklingen i antal personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste
i perioden 2017 til 2023, og hvor de identificerede børn er mellem tre og seks
år. Da der via direkte eller indirekte identifikation kun kan identificeres et barn
for omkring 90 procent af modtagerne hvert år, er tallene i tabel 1 teknisk op-
regnet, således at tallene svarer til 100 procent af tilfældene. Der lægges til
grund, at ét identificeret barn svarer til én forælder. På grund af den indirekte
identifikation og den tekniske opregning knytter der sig en række antagelser og
forbehold til opgørelsen, hvorfor antallet af personer angiver et estimat på mål-
gruppestørrelsen og ikke nødvendigvis eksakte tal, der vil kunne genfindes én
til én i samfundet.
Tabel 1
Antal personer med børn i alderen tre til seks år, der modtager tabt arbejdsfortjeneste
2017
Antal personer
1.940
2018
2.120
2019
2.110
2020
2.270
2021
2.150
2022
2.390
2023
2.440
1
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm., om antallet af forældre med børn i alderen tre til seks år, der modtager tabt arbejdsfortjeneste
3031923_0002.png
Anm.: Opgjort for personer i befolkningsregisteret enten primo eller ultimo året. Opgørelserne af børnene kan
ikke alle steder ske direkte i data. Der foretages her en indirekte identifikation under en række forudsætninger, og
der er derfor forbehold. Se Socialpolitisk Redegørelse 2024 for yderligere om opgørelsesmetoden. Antal er afrun-
det til nærmeste 10.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2