Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
3025796_0001.png
Folketingets Børne- og
Undervisningsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2610
Doknr.
10937651
Dato
21-05-2025
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har d. 23. april 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. 266 (alm. del) til social- og boligministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helena Artmann
Andresen (LA).
Spørgsmål nr. 266:
”Vil ministeren oplyse, om
det er muligt for den forælder, der modtager tabt
arbejdsfortjeneste som følge af sit barns skolevægring, at kunne undervise
barnet i hjemmet?”
Svar:
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er betinget af, at det er en
nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende
lidelse, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest
hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den
unge. Der kan derfor kun ydes kompensation for det antal timer, der er
nødvendigt hertil. Det er desuden en betingelse, at pasningen af barnet
medfører et indtægtstab.
Det fremgår af § 85, stk. 5, 2. pkt., i barnets lov, at der ikke kan ydes hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn
efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
For forældre, der hjemmeunderviser i henhold til kapitel 8 i lov om friskoler og
private grundskoler m.v., og samtidig også ønsker hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste skal kommunen reducere hjælpen til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste med den tid, der afsættes til hjemmeundervisning efter
kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Da hjemmeundervisning ofte er mere koncentreret end et almindeligt
skoletilbud, kan kommunen reducere det såkaldte normtimetal. Kommunen
skal også tage højde for det enkelte barns eller den unges funktionsevne og
udviklingstrin. Hvis barnets eller den unges udviklingsniveau er betydeligt
lavere end den kronologiske alder, skal dette afspejles i fastsættelsen af
omfanget af hjemmeundervisningen. Det fremgår af Ankestyrelsens
principmeddelelse 95-17.
For muligheden for sygeundervisning for elever i folkeskolen, har jeg indhentet
bidrag fra Børne- og Undervisningsministeriet, som oplyser følgende:
1
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm., om det er muligt for den forælder, der modtager tabt arbejdsfortjeneste som følge af sit barns skolevægring, at kunne undervise barnet i hjemmet
3025796_0002.png
”Elever,
der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres
sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem
eller på den institution, hvor de opholder sig, jf. folkeskolelovens § 23.
Sygeundervisningsbekendtgørelsen fastsætter de nærmere regler for
forpligtelserne til at tilbyde sygeundervisning. Det fremgår bl.a., at:
•
Når en elev har fravær på grund af sygdom eller lignende, skal skolens
leder snarest muligt og senest efter 15 skoledages fravær kontakte
forældrene for at vurdere behovet for sygeundervisning. Vurderingen
skal ske så tidligt i forløbet som muligt. Det er således ikke hensigten,
at skolelederen skal vente tre uger med at vurdere sygefraværets
varighed.
Reglerne om sygeundervisning gælder både for elever, der har
længerevarende sammenhængende fravær og for elever med hyppigt,
kortvarigt fravær (fravær en eller flere timer/dage ad gangen, når dette
er nået op på 15 skoledage i alt i løbet af skoleåret).
Reglerne om sygeundervisning gælder ved alle former for sygdom og
lignende. Det indebærer både somatiske sygdomme, psykiske lidelser
og efter en konkret vurdering i nogle tilfælde psykisk mistrivsel.
Omfanget af sygeundervisningen skal til enhver tid afpasses efter den
enkelte elevs alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger, og
undervisningen tilrettelægges efter samråd med forældrene og eleven.”
•
•
•
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2