BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om ministeren vil redegøre for merudgifterne og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at justere fripladsskalaen for dagtilbud

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 263

I brev af 16. april 2025 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen (EL) stil-

let mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 263:

Vil ministeren redegøre for merudgifterne og de fordelingsmæssige kon-

sekvenser ved at justere fripladsskalaen for dagtilbud, således at dagtil-

bud bliver gratis for flere familier end i dag, samt hvor dagtilbud bliver

billigere for flere familier, idet ministeren bedes redegøre for konsekven-

serne ved hver af følgende modeller:

1. Indtægtsgrænsen for betaling på 0 pct. hæves fra 208.101 (og derun-

der) til 550.000 kr. (og derunder), og hvor betalingen i pct. af den til-

skudsberettede forældrebetaling øges gradvist op til den eksisterende

grænse på 646.500 kr.

2. Indtægtsgrænsen for betaling på 0 pct. hæves fra 208.101 (og derun-

der) til 550.000 kr. (og derunder), og hvor betalingen i pct. af den til-

skudsberettede forældrebetaling øges gradvist op til en grænse på

950.000 kr.

3. Indtægtsgrænsen for betaling på 0 pct. hæves fra 208.101 (og derun-

der) til 550.000 kr. (og derunder), og hvor betalingen i pct. af den til-

skudsberettede forældrebetaling øges gradvist op til en grænse på

1.200.000 kr.

Idet der bedes redegjort for de umiddelbare merudgifter, efter tilbageløb

og efter tilbageløb og adfærd, for hver af modellerne. De fordelingsmæs-

sige konsekvenser bedes angivet ved ændringer i gini-koefficienten (kor-

rigeret for udvidede forbrugsmuligheder), og der bedes angivet, hvor

mange familier der berøres ved hver af modellerne, samt hvor mange fa-

milier der vil kunne modtage gratis dagtilbud, samt hvor mange familier

der kan få deres betaling halveret (50 pct. betaling).

Dertil bedes der angivet virkningen af sparede udgifter for udvalgte fami-

lietyper herunder Arbejderfamilie med 2 børn i dagtilbud, Funktionærfa-

milie med 2 børn i dagtilbud, dagpengemodtagere (par) med 2 børn i

dagtilbud, HK’ere (par) med 2 børn i dagtilbud.

Børne- og Undervisningsministeriet

19. juni 2025

Sagsnr.: 25/12301

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om ministeren vil redegøre for merudgifterne og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at justere fripladsskalaen for dagtilbud

Svar:

Det bemærkes indledningsvist, at der er indhentet bidrag fra Finansmini-

steriet til beregning af provenu, adfærd og fordelingsvirkninger for juste-

ringer i den økonomiske fripladsskala efter de tre foreslåede modeller.

Kommunalbestyrelsen skal give et økonomisk fripladstilskud under hen-

syn til forældrenes økonomiske forhold til forældre med børn i dagtilbud,

fritidshjem, klubtilbud og SFO (skolefritidsordning). Den økonomiske fri-

pladsskala omfatter af den grund ikke alene dagtilbud, men også SFO, fri-

tids- og klubtilbud. Justeringer i den økonomiske fripladsskala vil således i

udgangspunktet også have betydning for merudgifterne til SFO, fritids-

og klubtilbud.

I besvarelsen af spørgsmålet er der medregnet merudgifter ved de tre fo-

reslåede modeller for ændringer i den økonomiske fripladsskala for børn

indskrevet i kommunal dagpleje, kommunal og selvejende daginstitution

og kommunal SFO, efter folkeskoleloven. Beregningerne omfatter ikke

privat dagpleje, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, puljeord-

ninger, fritidshjem eller klubtilbud, som også er omfattet af den økonomi-

ske fripladsskala. Disse pasningstilbud indgår ikke i beregningerne, da der

ikke pt. foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag til at inkludere disse. De

udeladte merudgifter fra disse pasningstilbud vurderes dog at være rela-

tivt begrænsede.

Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør hvert år en fripladsskala

for det kommende år, som indeholder indtægtsgrænser for økonomisk

fripladstilskud. Den aktuelle økonomiske fripladsskala (2025-niveau) føl-

ger af bekendtgørelse nr. 1108 af 25. oktober 2024 om indtægtsgrænser

for økonomisk fripladstilskud i dag-, fritids- og klubtilbud. Det er i besva-

relsen lagt til grund, at spørgsmålet angår konsekvenserne i forhold til

den økonomiske fripladsskala, som er gældende i 2025.

Til besvarelsen af spørgsmålet er det lagt til grund, at de tre foreslåede

modeller for ændringer i den økonomiske fripladsskala, overordnet følger

de gældende regler for den økonomiske fripladsskala, herunder den

gradvise stigning i egenbetaling i procent af fuld tilskudsberettiget foræl-

drebetaling, samt at fripladsgrænsen forhøjes med 72.822 kr. (2025-ni-

veau) for enlige forsørgere. Endvidere lægges det til grund, at indtægts-

grænserne forhøjes med 7.000 kr. pr. barn ud over det første barn, for de

familier, hvor der indgår mindst to børn under 18 år i familien.

Figur 1 illustrerer den gældende økonomiske fripladsskala i 2025, samt de

tre foreslåede modeller for justering af den økonomiske fripladsskala.

Egenbetaling i pct. af fuldt tilskudsberettiget forældrebetaling angiver an-

delen af bruttodriftsomkostningerne til et pasningstilbud, som betales af

forældrene efter økonomisk fripladstilskud. Det betyder, at hvis en familie

er berettet til et økonomisk fripladstilskud på 0 pct., så vil familien kunne

modtage fuldt økonomisk fripladstilskud, hvor egenbetaling efter økono-

misk fripladstilskud vil være gratis.

Side 2/7

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om ministeren vil redegøre for merudgifterne og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at justere fripladsskalaen for dagtilbud

Figur 1. Illustration af gældende økonomiske fripladsskala og de tre foreslåede modeller

100

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

900.000 1.000.000 1.100.000 1.200.000

Side 3/7

Egnebetaling i pct. af fuld tilskudsberettiget

forældrebetaling

Husstandsindkomst

Gældende økonomisk fripladsskala (2025)

Model 1

Model 2

Model 3

Anm.: Fripladsskalaens indtægtsgrænser forhøjes med 7.000 kr. for hvert yderligere hjemmeboende barn under 18 år og 72.822 kr. (2025 niveau), når de

forældre, der har retten til pladsen og til fripladstilskuddet, er enlig forsørger

Forældre skal ansøge om at modtage tilskud efter den økonomiske fri-

pladsskala. Af det foreliggende datagrundlag fremgår det, at det ikke er

alle berettigede familier, som reelt gør brug af muligheden for at søge

om fripladstilskud efter den gældende økonomiske fripladsskala.

Model 2 og 3 hæver den øvre indkomstgrænse på fripladsskalaen. Bereg-

ninger af de økonomiske konsekvenser forbundet med de to tiltag forud-

sætter derved antagelser om tilbøjeligheden til at ansøge om tilskud

blandt de familier, hvis husstandsindkomst ligger over den gældende

øvre indkomstgrænse. Konkret er det i beregningerne for de tre modeller

lagt til grund, at tilbøjeligheden til at ansøge og modtage økonomisk fri-

pladstilskud på et givet trin på den økonomiske fripladsskala fastholdes,

når den økonomisk fripladsskala ændres. Den estimerede tilbøjelighed til

at ansøge om økonomisk fripladstilskud er selvsagt forbundet med bety-

delig usikkerhed.

Merudgifterne og de fordelingsmæssige konsekvenser ved justering i den

økonomisk fripladsskala.

Skøn for de umiddelbare merudgifter, merudgifter efter tilbageløb (i form

flere indtægter fra moms og afgifter, når familierne får flere midler til øv-

rigt forbrug) og adfærd (som følge af skatteindtægter fra afledte virknin-

ger på forældrenes arbejdsudbud), ved justering i den økonomiske fri-

pladsskala, samt effekten på Gini-koefficienten fremgår af tabel 1.

I beregningerne af provenu, adfærd og fordeling for justeringer i den

økonomiske fripladsskala efter de tre modeller, er der taget højde for

kommunernes udgifter til søskenderabat, pædagogisk fripladstilskud og

behandlingsmæssigt fripladstilskud, som kommunerne er forpligtede til at

give.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om ministeren vil redegøre for merudgifterne og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at justere fripladsskalaen for dagtilbud

Tabel 1. De økonomiske konsekvenser af justering i den økonomisk fripladskala

Umiddelbar merudgift

Merudgift efter tilba-

geløb

Mio. kr. (2025-niveau)

Model 1

Model 2

Model 3

1.000

2.200

3.300

700

1.700

2.500

1.200

2.700

3.600

Merudgift efter tilba-

geløb og adfærd

Arbejdsudbud i alt

Fuldtidspersoner

-1.600

-3.100

Side 4/7

Gini-ko-

efficient

Pct.-point

-0,07

-0,13

-0,15

Anm.: Opgørelserne er baseret på betalingsoplysninger vedr. børn indskrevet i kommunal dagpleje, kommunal og selvejende daginstitution og SFO, oprettet

efter folkeskoleloven, i oktober 2021. De anførte merudgifter er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. (2025-pl). De anførte arbejdsudbudsvirkningen er afrundet til

nærmeste 100 fuldtidspersoner. Skøn for merudgifter er foretaget på en 33,3 pct. stikprøve. For så vidt angår den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er beregnin-

gerne foretaget på basis af en stikprøve på 3,3 pct. Beregninger er opregnet til 2025-niveau ved at kalibrere til opdaterede skøn for bruttoforældrebetalingsan-

del, antal indskrevne børn og de kommunale driftsomkostninger. Skøn for de samlede driftsomkostninger, bruttoforældrebetalingsandel og pladser i kommu-

nal dagpleje, kommunal og selvejende daginstitution beror på kommunernes indberettede takstoplysninger for 2025, mens skøn for samlede driftsomkostnin-

ger og bruttoforældrebetalingsandel i SFO efter folkeskoleloven beror på regnskabsdata fra kommuner i 2025 opregnet til 2024-niveau. Skøn for antal pladser i

SFO er opgjort i 2023 og beror på Danmarks Statistisk tabel BOERN5. I opgørelserne er det antaget at den estimeret tilbøjeligheden til at ansøge og modtage

om økonomisk fripladstilskud ved et givet trin på den økonomisk fripladsskala, ikke ændres. Positivt fortegn indikerer en merudgift.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets og Finansministeriets beregninger pba. Lovmodellens datagrundlag.

Det bemærkes, at der i beregningerne er set bort fra eventuelle ændrin-

ger i dagtilbudsbenyttelsen og benyttelsen af SFO, idet der ikke vurderes

at foreligge et tilstrækkeligt datagrundlag for at skønne over afledte akti-

vitetsvirkninger sfa. de tre modeller. Den anførte adfærdsvirkning afspej-

ler således alene en arbejdsudbudsvirkning.

Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning afspejler, at det økonomiske fri-

pladstilskud er indkomstmålrettet. Dermed vil der være en tendens til la-

vere daginstitutionsbetaling i en situation som ledig end ved beskæfti-

gelse, idet indkomsten som beskæftiget typisk er højere end som ledig.

Ændringer i fripladsskalaen må derfor antages at påvirke det økonomiske

incitament til deltagelse på arbejdsmarkedet.

Tilsvarende indebærer den gradvise aftrapning af fripladstilskuddet, at en

ekstra indsats på arbejdsmarkedet, der afspejler sig i en øget udbetalt løn,

for nogen vil give anledning til lavere fripladstilskud og øget daginstituti-

onsbetaling, hvilket reducerer den økonomiske gevinst ved den ekstra ar-

bejdsindsats. Ændringer i den økonomiske fripladsskala må derfor anta-

ges at påvirke arbejdsudbuddet blandt de allerede beskæftigede på

samme måde som ved en ækvivalent ændring i marginalskatten.

Endelig vil et øget fripladstilskud og dermed lavere daginstitutionsbeta-

ling indebære, at det samme forbrug vil kunne opretholdes ved en lavere

arbejdsindsats, hvilket isoleret set må forventes at trække i retning af lidt

lavere arbejdsudbud.

Samlet set vurderes arbejdsudbuddet som følge af disse tre effekter at

falde svarende til 1.600 fuldtidspersoner ved en ændring af fripladsska-

laen i model 1, mens faldet i arbejdsudbud i model 2 og 3 skønnes at

svare til ca. 3.100 fuldtidspersoner.

Reduktionen i arbejdsudbuddet indebærer et fald i provenuet fra ind-

komstbeskatningen og fra moms og afgifter. Når disse virkninger indreg-

nes kan de samlede offentlige merudgifter opgøres til 1,2 mia. kr. i model

1, 2,7 mia. kr. i model 2 og 3,6 mia. kr. i model 3.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om ministeren vil redegøre for merudgifterne og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at justere fripladsskalaen for dagtilbud

Fordelingsvirkninger af ændringer i forældrebetalingen er baseret på virk-

ningen af en ækvivalent indkomstændring. Det afspejler, at forældrebeta-

ling for daginstitutionsbenyttelse ikke indgår i opgørelsen af familiernes

disponible indkomster. Et fald i udgifterne til daginstitutionsbetalingen på

fx 100 kr. indebærer imidlertid, at familien har 100 kr. ekstra til andet for-

brug, hvilket er ækvivalent med 100 kr. i øget disponibel indkomst. Denne

tilgang til opgørelse af fordelingsvirkninger svarer til den, der også an-

vendes på ved andre ændringer af betydning for familiernes forbrugsmu-

ligheder, men som ikke indgår i opgørelsen af deres disponible indkom-

ster, herunder ved fx afgiftsændringer.

Når Finansministeriet anvender denne tilgang til opgørelse af fordelings-

virkninger og ikke en opgørelse baseret på virkningen på de opgjorte ud-

videde forbrugsmuligheder, skyldes det for det første, at en opgørelse af

virkningen på de udvidede forbrugsmuligheder ikke ville kunne sammen-

lignes med traditionelle fordelingsvirkninger af fx skatteændringer, og for

der andet, at det kan være særdeles svært at tolke på ændringer i de ud-

videde forbrugsmuligheder.

På den baggrund vurderes ændring af den økonomiske fripladsskala at

have en fordelingsvirkning svarende til en reduktion i indkomstforskellene

på 0,07 pct.-point målt ved Gini-koefficienten i model 1, mens reduktio-

nen i indkomstforskellene ved model 2 og 3 kan opgøres til hhv. 0,13 og

0,15 pct.-point.

Antal berørte børn ved justering af den økonomiske fripladsskala

Der spørges til antal berørte familier for hver af de tre modeller for juste-

ring af den økonomiske fripladsskala. De underliggende beregninger i

forbindelse med besvarelsen inkluderer imidlertid en række hensyn af be-

regningsteknisk karakter, som medfører, at det i indeværende besvarelse

vurderes mere hensigtsmæssigt, at opgøre antal berørte børn, som ville

være berørt af de tre modeller for justering af den økonomiske friplads-

skala.

For alle tre foreslåede modeller for justering i den økonomiske friplads-

skala gælder det, at nettoforældrebetalingen bliver gratis for yderligere

ca. 71.850 børn i 2025,

jf. tabel 2.

Dette skyldes, at indkomstgrænsen for

den samlede husstandsindkomst, hvor et barn er berettiget til fuldt øko-

nomisk fripladstilskud, for alle tre modeller hæves fra en samlet hus-

standsindkomst under 208.101 (2025-niveau) til en samlet husstandsind-

komst på under 550.000 kr. (2025-niveau).

Det skønnes, at model 1 medfører, at 94.505 børn får nedsat nettoforæl-

drebetaling, samt at nettoforældrebetalingen vil blive mindst halveret for

10.335 børn, men ikke blive gratis. Ved en justering af den økonomiske

fripladsskala til model 3, skønnes det, at 278.025 børn får nedsat nettofor-

ældrebetaling, hvoraf 120.660 børn vil få nettoforældrebetalingen mindst

halveret, uden at denne bliver gratis,

jf. tabel 2.

Side 5/7

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om ministeren vil redegøre for merudgifterne og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at justere fripladsskalaen for dagtilbud

Tabel 2. Antal berørte børn ved justering af den økonomiske fripladsskala i

2025

Model 1

Antal berørte børn

Antal børn, som vil få gratis pasningstilbud

ved justering

Antal berørte børn, hvor nettoforældrebeta-

ling mindst halveret, men bliver ikke gratis

94.505

71.850

10.335

Model 2

205.365

71.850

63.865

Model 3

278.025

71.850

120.660

Side 6/7

Anm.: Opgørelserne er baseret på betalingsoplysninger vedr. børn indskrevet i kommunal dagpleje, kommunal og selvejende daginstitution og

SFO, oprettet efter folkeskoleloven, i oktober 2021. Beregninger er opregnet til 2025-niveau ved at kalibrere til opdaterede skøn for antal ind-

skrevne børn i kommunale og selvejende dagtilbud og kommunal SFO på kommuneniveau. De anførte berørte børn er afrundet til nærmeste 5

børn. Afrunding i tabellen indebærer, at elementerne ikke nødvendigvis summer til de anførte totaler. Skøn for antal berørte børn er foretaget på

en 33,3 pct. stikprøve. Se anmærkning til tabel 1 for beskrivelse af de bagvedliggende beregninger. I opgørelserne er det antaget at den estime-

rede tilbøjeligheden til at ansøge om økonomisk fripladstilskud ved et given trin på den økonomisk fripladsskala, ikke ændres.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets beregninger pba. Lovmodellens datagrundlag.

Betydning af justering i den økonomisk fripladsskala ved udvalgte familie-

typer

Det spørges til at få opgjort de besparede udgifter til dagtilbud for fire fa-

milietyper: ”Arbejderfamilie

med 2 børn i dagtilbud”,

”Funktionærfamilie

med 2 børn i dagtilbud”,

”Dagpengemodtagere

(par) med 2 børn i dagtil-

bud”,

samt ”HK’ere

(par) med 2 børn i dagtilbud”.

Det bemærkes, at det

har været nødvendigt at foretage en række justeringer i forhold til forud-

sætningerne i Økonomiministeriets standardfamilietyper.

Familietyperne;

Arbejderfamilie

Funktionærfamilie,

som er en del af

Økonomiministeriets familietyper, har to børn, hvoraf det ene barn er ind-

skrevet i børnehave og det andet er indmeldt SFO. De to familietyper er

tilpasset, så det antages at familierne har et barn i vuggestue og et barn i

børnehave.

Familietyperne: ”Dagpengemodtagere

(par) med 2 børn i dagtilbud”

”HK’ere

(par) med 2 børn i dagtilbud”

er ikke en del af Økonomiministeri-

ets familietyper, hvorfor der er lavet en række tilpasninger i forudsætnin-

gerne i Økonomiministeriets familietyper. Det er endvidere også her anta-

get, at familietyperne har ét barn i vuggestue og ét barn i børnehave.

Det skønnes, at en arbejderfamilie og en funktionærfamilie med to børn i

dagtilbud ikke vil opnå en besparelse ved model 1. Derimod vil en dag-

pengefamilie og en HK-familie med to børn i dagtilbud opnå en bespa-

relse på henholdsvis 41.200 kr. og 37.100 kr. årligt. Dette betyder, at disse

to familietyper ikke vil have udgifter til dagtilbud,

jf. tabel 3.

Ved en justering af den økonomiske fripladsskala efter model 3 skønnes

det, at en arbejderfamilie vil opnå en årlig besparelse på 34.700 kr., mens

en funktionærfamilie vil få en besparelse på 4.700 kr. Dog vil begge fami-

lietyper fortsat have udgifter til dagtilbud under model 3,

jf. tabel 3.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om ministeren vil redegøre for merudgifterne og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at justere fripladsskalaen for dagtilbud

Side 7/7

Tabel 3. Besparelse i udgifter til dagtilbud ved justering i den økonomiske fripladsskala udgifter ved udvalgte fami-

lietyper, opgjort i 2025 niveau

Arbejderfamilie

Funktionærfamilie

Dagpengefamilie

HK-familie

kr. (2025-niveau)

Udgifter til dagtilbud

Nuværende fripladsskala

Model 1

Model 2

Model 3

58.800

37.100

24.100

58.800

54.100

41.200

37.100

Besparelse ved ændringer i den økonomiske fripladsskala

Model 1

Model 2

Model 3

21.800

34.700

4.700

41.200

37.100

Anm.: Opgjort i 2025, og virkning er opgjort pr. familie. Det antages for alle inkluderede familietyper, at de har to børn, hvoraf et barn er indmeldt

vuggestue og et barn er indmeldt børnehave i hele 2025. Der er afrundet til nærmeste 100 kr. (2025 niveau).

1. Det er beregningsteknisk forudsat, at begge voksne i dagpengefamilien modtager det maksimale dagpengesats for alle årets måneder, dog eks-

klusiv tre karensdage, samt det maksimale beskæftigelsestillæg i tre måneder.

2. HK-familien forudsættes at have en årlig lønindkomst på 266.796 kr. pr. voksen, svarende til mindstelønnen for en ufaglært butiksansat ansat

under HK Handels butiksoverenskomst gældende fra 1. maj 2025.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets beregning pba. Økonomiministeriets familietypemodel pr. 10. januar 2025

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye