BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministeren vil opdatere sit svar på BUU alm. del – spørgsmål 137 (folketingsåret 2023-24) med de nyeste tal og således redegøre for, hvad det vil koste at afskaffe forårs-SFO’en

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 261

I brev af 16. april 2025 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen (EL) stil-

let mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 261:

Vil ministeren opdatere sit svar på BUU alm. del

–

spørgsmål 137 (folke-

tingsåret 2023-24) med de nyeste tal og således redegøre for, hvad det vil

koste at afskaffe forårs-SFO’en

og dermed lade minimumsnormeringen

følge barnet frem til skolestart?

Svar:

Indledningsvis kan jeg oplyse, at min besvarelse af BUU alm. del 137 (fol-

ketingssamling 2023-2024) er baseret på et opstillet beregningseksempel,

som illustrerer det varige niveau for personaleudgifter forbundet med at

indføre minimumsnormeringer i førskoletilbud etableret med hjemmel i

folkeskoleloven frem til skolestart (1. august). Regneeksemplet er i det

nedenstående opdateret med nye data dog med enkelte tilpasninger af

den bagvedlæggende beregningsmetode.

Dagtilbudslovens regler om minimumsnormeringer i kommunale-, selv-

ejende- og udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeord-

ninger medfører, at der skal være minimum én pædagogisk personale pr.

seks børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skole-

start (børnehave) opgjort som et årligt gennemsnit i den enkelte kom-

mune.

Beregningseksemplet er dog baseret på, at der som minimum skal være

én pædagogisk personale pr. seks børn i førskoletilbud opgjort på lands-

niveau. Afhængigt af de enkelte kommuners afvigelse fra landsgennem-

snittet kan et normeringskrav fastsat på kommuneniveau være fordy-

rende.

Der er forskel i driften af forskellige typer af dagtilbud, fritidstilbud og

førskoletilbud, herunder ift. rammer og indhold. Der er herudover forskel-

lige regler for forældrenes egenbetaling. Fx må forældrenes egenbetaling

i kommunale og selvejende daginstitutioner højst udgøre 25 pct. af de

budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i daginstitutioner, mens der

Børne- og Undervisningsministeriet

16. maj 2025

Sagsnr.: 25/12300

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministeren vil opdatere sit svar på BUU alm. del – spørgsmål 137 (folketingsåret 2023-24) med de nyeste tal og således redegøre for, hvad det vil koste at afskaffe forårs-SFO’en

ikke er en øvre grænse (loft) på forældrebetalingen i SFO. De kommunale

udgifter pr. barn i børnehave er højere end for et barn i SFO. Som følge

heraf vil de kommunale udgifter forbundet med at afskaffe førskoletilbud,

så børnene fortsætter i børnehave frem til skolestart, alt andet lige være

højere, end hvis der indføres krav om minimum én pædagogisk personale

pr. seks børn i førskoletilbud.

Ministeriet råder ikke over viden om normeringer i fritidstilbud på kom-

muneniveau. Med udgangspunkt i en ekstern undersøgelse

kan den

gennemsnitlige normering i førskoletilbud estimeres til ca. 9,1 børn pr.

pædagogisk personale på landsplan. Det lægges således til grund i reg-

neeksemplet, at dette gennemsnit er gældende i alle kommuner, der har

førskoletilbud. En forbedring af normeringen i førskoletilbud kan bereg-

ningsteknisk opgøres til at kræve ca. 655 helårspersonaler opgjort på

landsplan,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at regneeksemplet er behæftet med

væsentlig usikkerhed, eftersom det baserer sig på forudsætninger om an-

tal børn

i et førskoletilbud samt VIVE’s beregnede normering for børn i

førskoletilbud ud fra en spørgeskemaundersøgelse med nedslag to gange

på d. 31. maj 2022.

På den baggrund kan de kommunale merudgifter regneteknisk opgøres

til ca. 250 mio. kr. årligt fuldt indfaset (inkl. overhead og i 2025-pl),

jf. ta-

bel 1.

Hertil kommer alt andet lige en øget forældrebetaling, idet det er

lagt til grund, at forældrenes nuværende betalingsandel af de samlede

udgifter i førskoletilbud fastholdes uændret. Regneeksemplet inkluderer

alene personalerelaterede udgifter i førskoletilbud.

Tabel 1. Beregningseksempel på normeringskrav fastsat til minimum 1

pædagogisk personale pr. 6 børn i førskoletilbud på landsniveau

Antal skønnede helårsbørn i førskoletilbud*

Antal skønnede personaler i førskoletilbud**

Samlet skønnet personalebehov i førskoletilbud***

11.435

1.250

655

Side 2/3

Samlet skønnet udgiftsvirkning**** (mio. kr., 2025-pl)

250

Anm.: Tal er afrundet.

*Antallet af helårsbørn i førskoletilbud baserer sig på et skøn baseret på data om børn, der udmeldes fra

en kommunal eller selvejende daginstitution og er indskrevet i børnehaveklasse på en folkeskole i 2023.

Det antages, at børnene starter i skole den 1. august i 2023. Det antages, at kommende børnehaveklasse-

elever på en folkeskole starter i førskoletilbud den førstkommende måned efter, at den største gruppe af

kommende børnehaveklasseelever udmeldes fra børnehave

–

dog senest 1. august. Det antages at børn,

som skønnes at være indskrevet i et førskoletilbud, er indskrevet i en fuldtidsplads. Det antages at kom-

mende børnehaveklasseelever på fri- og privatskoler overgår til førskoletilbud i samme omfang, som

kommende børnehaveklasseelever på folkeskoler i 2023.

**Antallet af pædagogiske personaler (dvs. pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere,

ledere) skønnes ved hjælp af de opgjorte normeringer i undersøgelsen

”Normeringer

i fritidstilbud”. Ud

fra en antagelse om førskoletilbuddenes åbningstid (fastsat til 10 timer fra kl. 7.00 til 17.00) og skoleda-

gens længde i indskolingen (fastsat til 6 timer) er der beregnet en vægtet normering henover dagen på

ca. 9,1 børn pr. pædagogisk personale den 31. maj 2022.

***Personalebehovet er beregnet på baggrund af et normeringskrav fastsat til mindst 6,0 børn pr. pæda-

gogisk personale.

VIVE på vegne af Børne-

og Undervisningsministeriet (2022) ”Normeringer

i fritidstilbud

–

Spørgeskemaundersøgelse om normeringen i danske fritidstilbud 31. maj 2022”

****Skønnet er beregnet med udgangspunkt i et vægtet gennemsnit af årsværkprisen for pædagogisk

personale i fritidstilbud og det skønnede personalebehov i førskoletilbud. Det er lagt til grund, at der

kommer øget forældrebetaling (nominelt), eftersom forældrenes betalingsandel i fritidstilbud fastholdes

uændret. Kommunerne finansierer derfor kun dele af merudgifterne, der følger af et normeringskrav.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.

Side 3/3

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye