Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
3011968_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 247
I brev af 4. april 2025 har udvalget efter ønske fra Christina Olumeko
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 247:
Det fremgår af den politiske aftale "Aftale om en ny erhvervs- og profes-
sionsrettet gymnasieuddannelse", indgået af regeringen (Socialdemokra-
tiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti,
den 18. februar 2025, at efterskolerne kan forberede eleverne på en opta-
gelsesprøve og
som noget nyt
også afholde optagelsesprøven.
Kan ministeren med de forskellige prøvesituationer for ansøgere sikre, at
ansøgerne ikke behandles forskelligt i optagelsesprøvesituationen, når
ansøgere, som går på en efterskole, kan tage prøven i trygge og kendte
omgivelser, mens de øvrige ansøgere skal gennemføre optagelsesprøven
i fremmede omgivelser på et gymnasium, hvor de skal vise pas, når de
ankommer, og hvor de bliver eksamensovervåget? Vurderer ministeren
hertil, at der kan sikres lige vilkår og retssikkerhed for ansøgerne uanset
optagelsesprøvesituationen.
Svar:
I dag kan gymnasiale institutioner, der skal afholde optagelsesprøve, evt. i
samarbejde med andre institutioner, fastsætte hvilket sted optagelsesprø-
ven og optagelsessamtalen skal foregå. Institutionens leder kan således i
tillade, at optagelsesprøven for en enkelt ansøger eller for grupper af an-
søgere afholdes et andet sted, herunder eventuelt på en efterskole. Det
vil dog - uanset hvor prøven afholdes - være den gymnasiale institution,
der har ansvaret for at sikre, at gældende regler overholdes i forbindelse
med prøveafholdelsen.
Med Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse
er det besluttet, at efterskoler som noget nyt selv skal kunne beslutte at
afholde den centralt stillede optagelsesprøve til de treårige gymnasiale
uddannelser for de elever på efterskolen, der ikke har retskrav på opta-
gelse på disse uddannelser.
Det vil imidlertid fortsat være den gymnasiale institution, der træffer af-
gørelse om, hvorvidt den enkelte ansøger kan optages på baggrund af
resultatet af optagelsesprøven.
Børne- og Undervisningsministeriet
30. april 2025
Sagsnr.: 25/10987
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm., om ministeren med de forskellige prøvesituationer for ansøgere kan sikre, at ansøgerne ikke behandles forskelligt i optagelsesprøvesituationen
Den institution, der afholder den centralt stillede optagelsesprøve, vil
være ansvarlig for at sikre et roligt miljø, der er egnet til prøveafholdelse.
Det gælder uanset om prøven afholdes på en gymnasial institution eller
på en efterskole. Institutionen vil samtidig skulle sikre, at rammerne for
prøveafholdelsen er i overensstemmelse med reglerne, herunder bl.a. ved
at sikre et tilstrækkeligt tilsyn, der kan modvirke og opdage evt. snyd.
Det har jeg tillid til, at institutionerne, herunder efterskolerne, kan hånd-
tere.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye