Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2998175_0001.png
TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Samråd F-H om udadreagerende adfærd
Samrådsspørgsmål F-H
BUU
BUU
10 minutter
27. marts 2025, lokale 2-133
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om talepapir fra samrådet den 27/3-25 om vold og trusler i folkeskolen
2998175_0002.png
Indhold
1. Indledning ...........................................................................................1
2. Spørgsmål 1: Undersøgelse af vold i skolen ...........................1
3. Spørgsmål 2: Revision af ordensbekendtgørelsen ...............4
4. Spørgsmål 3: Langvarigt bekymrende fravær ........................7
5. Afrunding ............................................................................................9
1. Indledning
Tak til formanden for ordet. Og tak til Danmarksdemokra-
terne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti for
spørgsmålene.
Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare
én ad gangen.
***
2. Spørgsmål 1: Undersøgelse af vold i skolen
I det første spørgsmål spørges der til, hvorfor jeg ikke har
fået kortlagt omfanget af vold og trusler i folkeskolen. Og
om tidligere handling kunne have forhindret nogle af de
episoder, som vi har hørt om i medierne på det seneste.
Side 1/9
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om talepapir fra samrådet den 27/3-25 om vold og trusler i folkeskolen
2998175_0003.png
Børne- og Undervisningsministeriet fik sidste forår lavet
en kortlægning eller en opsamling på sager med udadre-
agerende og grænseroverskridende adfærd i skolen.
Det var en undersøgelsen, der byggede på; en rund-
spørge fra KL blandt kommuner, på Skole og Forældres
data fra Forældrerådgivningen, på data fra lærernes fag-
forening om vold mod lærere og fagforeningens under-
søgelse af vold mellem elever og endelig på Arbejdstilsy-
nets data om arbejdsmiljø for lønmodtagere ansat i folke-
og specialskoler.
Opsamlingen blev sendt til Folketinget 3. april 2024.
Samme dag var der forespørgselsdebat om udadreage-
rende adfærd i skolen og ordensbekendtgørelsen, hvor
der var mulighed for at drøfte opsamlingen.
Bagtæppet var en triste sag fra en konkret skole i Køge
Kommune.
Der var på det tidspunkt brug for at afklare, om det var
en enkeltsag eller udtryk for en generel tendens.
Opsamlingen viste, at der ikke kan identificeres en gene-
rel stigning i de meget alvorlige sager.
Men opsamlingen viste også, at der opleves en stigning i
sager, hvor børn udviser udadreagerende adfærd over for
andre børn og voksne. Særligt blandt de mindre børn i
indskolingen.
Side 2/9
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om talepapir fra samrådet den 27/3-25 om vold og trusler i folkeskolen
2998175_0004.png
På baggrund af opsamlingen besluttede jeg at igang-
sætte en revision af ordensbekendtgørelsen.
For at sikre, at skoler har de rette værktøjer til at håndtere
udadreagerende adfærd.
Men min holdning var altså, at det var bedre at revidere
ordensbekendtgørelsen først i stedet for at afvente
endnu en undersøgelse.
Den reviderede ordensbekendtgørelse trådte i kraft den
1. januar 2025. Altså for tre måneder siden.
Men selvom vi har haft en ny ordensbekendtgørelse i fol-
keskolen i tre måneder, så er der selvfølgelig stadig er
udfordringer med udadreagerende adfærd på skolerne.
For mig er det derfor vigtigt at handle hurtigt, så der blev
gjort noget reelt for at hjælpe både elever, lærere og pæ-
dagoger på skolerne.
Jeg håber, at justeringerne af ordensbekendtgørelsen og
den medfølgende debat, har bidraget til at forhindre
nogle episoder i skolen fra at eskalere. Men den slags kan
selvfølgelig ikke måles præcist.
Når det er sagt, så forstår jeg godt, at den seneste tids of-
fentlige debat har skabt et ønske om at blive endnu klo-
gere på udadreagerende adfærd i skolen.
Jeg har derfor også tilkendegivet, at det vil blive drøftet
netop dette emne næste gang, vi mødes i folkeskolefor-
ligskredsen.
Side 3/9
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om talepapir fra samrådet den 27/3-25 om vold og trusler i folkeskolen
2998175_0005.png
***
3. Spørgsmål 2: Revision af ordensbekendtgørelsen
I det andet spørgsmål spørges der til, om den nuværende
ordensbekendtgørelse er tilstrækkelig til at håndtere ud-
adreagerende adfærd, og hvilke yderligere konkrete initi-
ativer jeg vil iværksætte på området.
For mig har formålet med at revidere ordensbekendtgø-
relsen været at passe på fællesskabet i skolen.
Hvis elever udviser udadreagerende adfærd over for de-
res kammerater eller personalet, skal skolen have mulig-
hed for at reagere på det.
Det må ikke være sådan, at lærerne oplever, at de er
magtesløse og ikke har den nødvendige autoritet i klas-
sen. De har brug for en klar hånd i ryggen.
Jeg bliver bekymret, når jeg hører om lærere, der frygter
personalesager og juridiske slagsmål med forældre, hvis
de griber ind for at sikre ro og orden i skolen.
For at arbejde med konsekvenser er også pædagogik.
Læreren skal ikke være autoritær, men må gerne være en
autoritet.
Jeg mener derfor, at der er behov for at bakke lærerne
op, så de kan lykkes med at være netop en autoritet
el-
ler man kan også sige den voksne - i lokalet.
Side 4/9
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om talepapir fra samrådet den 27/3-25 om vold og trusler i folkeskolen
2998175_0006.png
Det handler ikke om at finde spanskrøret frem fra kælde-
ren, eller sende lektor Blomme tilbage i skolen.
Men der er behov for, at fællesskabet siger fra, når mig-
først attituden fylder for meget.
Hvis en enkelt elev ikke kan opføre sig ordentligt, er det
okay at tage hensyn til de 23 andre elever i klassen og
sikre, at undervisningen faktisk gennemføres.
Jeg har også været i dialog med Danmarks Lærerforening
om dette af et par omgange. De har givet mig en række
eksempler på situationer, som lærerne oplever som svære
at håndtere inden for de gældende regler.
Det kan fx være elever, der får klar besked af læreren om
at ændre adfærd, men som alligevel bliver ved med at
fløjte højlydt og forstyrrende i timen eller nægter at afle-
vere sin mobiltelefon i strid med skolens regler og blot si-
ger, at læreren ikke må røre dem.
Det kan vi ikke være bekendt. Hverken over for lærere,
pædagogerne eller resten klassen. Men faktisk heller ikke
over for den fløjtende elev.
Vi skal hjælpe med at vise, hvor grænserne går. Det gør
man bl.a. ved at vise, hvornår man går overskrider dem.
Derfor er vi også i gang med at kigge på, hvordan det
kan skrives ind i loven, at læreren eller pædagogen må
Side 5/9
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om talepapir fra samrådet den 27/3-25 om vold og trusler i folkeskolen
2998175_0007.png
gribe fysisk ind, hvis en elev gør det umuligt at gennem-
føre undervisningen og i øvrigt ikke retter sig efter almin-
delige pædagogiske henstillinger.
Jeg er meget stor tilhænger af rummelighed. Og folke-
skolen skal være en rummelig institution. Men rummelig-
hed fungerer netop i et rum. Men et rum uden vægge er
ikke et rum, det er bare grænseløshed. Og sådan skal fol-
keskolen ikke være.
Sådan kan hverken en familie, en arbejdsplads, en fod-
boldklub eller en skoleklasse fungerer.
Folkeskolen skal kunne rumme alle elever, men den skal
ikke kunne rumme alt opførsel.
Så når I spørger, om de nuværende tiltag i ordensbe-
kendtgørelsen er tilstrækkelige.
Så er mit korte svar: Nej, de er ikke tiltrækkelige.
Jeg havde også i går et møde med den norske under-
visningsminister, som har lavet nye regler for, hvornår læ-
rerne kan gribe fysisk ind for at skabe et tydeligere rets-
grundlag.
Samtidig vil jeg gerne understrege, at vi selvfølgelig kun
skal bruge fysisk indgriben, når alle andre pædagogiske
muligheder er udtømte. Forebyggelse og det lange seje
træk er altid det vigtigste.
***
Side 6/9
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om talepapir fra samrådet den 27/3-25 om vold og trusler i folkeskolen
2998175_0008.png
4. Spørgsmål 3: Langvarigt bekymrende fravær
Det tredje spørgsmål omhandler elever med langvarigt
bekymrende fravær. Og sammenhængen til udadreage-
rende adfærd i skolen.
Jeg deler sådan set spørgernes bekymring for elever med
langvarigt bekymrende fravær.
Men for mig at se, er det en lidt anden problemstilling.
Jeg tror ikke, at man kan isolere skolefravær til kun at
handle om udadreagerende adfærd i skolen.
Højt fravær er en udfordring for elevens faglige og soci-
ale udvikling og elevens muligheder for videre uddan-
nelse og beskæftigelse.
De elever, der ikke er i skole, lærer af gode grunde ikke
det, som de andre gør. Hverken matematik eller dansk.
Eller hvordan du får venner, taler med andre og løser
konflikter. Derfor har fravær også store konsekvenser for
den enkelte og for samfundet.
Fravær er en alvorlig problemstilling i sig selv. Som des-
værre ofte er selvforstærkende. Samtidig er fravær ofte
udtryk for nogle dybereliggende udfordringer.
Jeg mener arbejdet med at reducere fravær er todelt. For
det første, er der behov for initiativer målrettet elever, der
allerede har langvarigt bekymrende fravær. Her er der sat
et par initiativer i gang. For det andet, er der behov for at
forebygge fravær og sætte tidligt ind.
Side 7/9
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om talepapir fra samrådet den 27/3-25 om vold og trusler i folkeskolen
2998175_0009.png
Der er med Aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram fra
marts 2024 allerede igangsat en række indsatser, som
skal hjælpe med at nedbringe langvarig bekymrende fra-
vær. Der er bl.a.:
Iværksat et forsøg med kommunal online-undervis-
ning med henblik på, at elever i langvarigt fravær kan
vende tilbage til undervisningen.
Vi har nedsat en lovforberedende ekspertgruppe, der
bl.a. skal se på reglerne for sygefravær. Det kommer
også til at blive en politisk diskussion inden for ganske
kort tid.
Vi har lavet en ny timebank for skolerne, der virker fra
næste skoleår. Der giver øget fleksibilitet til at indrette
undervisningen efter lokale forhold.
Så er der afsat et større millionbeløb til at styrket pæ-
dagogisk psykologisk rådgivning også fra næste sko-
leår 2025/26.
Men langvarigt bekymrende fravær er et kompleks fæno-
men. Og der er næppe et quick fix, der markant kan mini-
mere skolefraværet.
Jeg synes faktisk, at der er sat en del initiativer i gang.
Ikke kun mens jeg har været minister, men også tidligere.
***
Side 8/9
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om talepapir fra samrådet den 27/3-25 om vold og trusler i folkeskolen
2998175_0010.png
5. Afrunding
Tak for ordet!
***
Side 9/9