Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2998147_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 222
I brev af 12. marts 2025 har udvalget efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 222:
Vil ministeren opdatere besvarelsen af BUU alm. del
–
svar på spm. 229,
folketingsåret 2023-24, så opgørelsen også omfatter 2023 og 2024?
Svar:
Udviklingen i udgifter pr. undervisningstime pr. elev er opgjort i tabel 1.
Udgiften til en undervisningstime pr. elev kan opgøres ud fra de samlede
kommunale udgifter til folkeskolen delt med antallet af elever i folkeskolen
og delt med det antal undervisningstimer, som eleverne ifølge lovgivning
som minimum forudsættes at få i de pågældende år.
Det bemærkes, at opgørelsen kun omfatter perioden 2010-2023, efter-
som tal for 2024 endnu ikke er tilgængelige.
Tabel 1. Udviklingen i udgifter pr. undervisningstime pr. elev i folkeskolen
2010 2011 2012 2013 2014 2015
Udgift pr. elev
(kr., 2025-pl)*
Timetal pr. klasse,
jf. mindstekravet i
lovgivningen**
Udgift pr. undervis-
ningstime pr. elev
(kr., 2025-pl)
Børne- og Undervisningsministeriet
1. april 2025
Sagsnr.: 25/07703
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
89.698 86.891 87.330 85.505 90.421 92.366 90.881 91.202 91.782 92.091 92.679 95.410 96.438 96.385
810
810
810
810
906 1.040 1.040 1.040 1.040 1.029 1.014 1.014 1.014 1.014
111
107
108
106
100
89
87
88
88
89
91
94
95
95
Anm.: Tal er afrundet. *De gennemsnitlige udgifter pr. elev er beregnet som de samlede udgifter til folkeskolen fordelt på det samlede elevantal.
De samlede udgifter omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbe-
handlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i folkeskolen. Det samlede elevtal omfatter elever i folkeskoler,
kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. **Timetal pr. klasse
er de gennemsnitlige timetal pr. klassetrin fra bh. til 10. kl. Timetallene dækker over fagundervisning samt understøttende undervisning
(ekskl. pausetid). Timetallene er udarbejdet med udgangspunkt i reglerne for undervisningstimetal i folkeskolen i perioden 2010-2023.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
Tabel 1 viser, at der samlet set har været en stigning i udgifterne pr. elev
på 6.687 kr. (2025-pl) i perioden fra 2010 til 2023. Parallelt hermed har der
været en stigning i antallet af undervisningstimer på 204 timer pr. år. Som
følge heraf er udgifterne pr. undervisningstime pr. elev faldet i perioden.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm., om at opdatere besvarelsen af BUU alm. del – svar på spm. 229, folketingsåret 2023-24, så opgørelsen også omfatter 2023 og 2024
Det bemærkes, at der er en række problematikker og usikkerheder forbun-
det med opgørelsen af udgiften pr. undervisningstime pr. elev.
For det første er den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i folke-
skolen et lokalt anliggende i den enkelte kommune. Opgørelsen af antal
undervisningstimer er udarbejdet på baggrund af mindstetimekravene,
som ikke indfanger lokale afvigelser, som enten kan følge af lokal opprio-
ritering af timetal eller anvendelse af mulighederne for afkortning af un-
dervisningstiden.
Siden marts 2020 har det været muligt at konvertere al den understøttende
undervisning på alle klassetrin (fra bh. kl. til 9. kl.) til bl.a. flere voksne i
fagundervisningen. Seneste kortlægning viste, at 89 pct. af skolerne i 2022
gjorde brug af muligheden for at afkorte skoleugens længde i forskelligt
omfang. Såfremt undervisningstiden lokalt er blevet afkortet fuldt ud, vil
det gennemsnitlige timetal pr. klassetrin være 856 timer (ekskl. pausetid) i
stedet for 1.014 timer som anført i tabel 1. Udgiften pr. undervisningstime
pr. elev i 2023 kan på den baggrund beregningsteknisk fastsættes til mel-
lem 95 kr. som anført i tabel 1 og 113 kr. (2025-pl), alt efter i hvilket omfang
kommunerne lokalt afkorter undervisningstiden.
For det andet er det grundet opbygningen af den kommunale kontoplan
ikke muligt at opgøre udgifterne opdelt efter almindelige folkeskoler, spe-
cialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt heltidsunder-
visning i ungdomsskoler. Det betyder, at udgifterne dækker over såvel ele-
ver i den almene undervisning i folkeskolen som elever, der modtager se-
gregeret specialundervisning mv., og opgørelsen kan derfor dække over
forskydninger mellem de nævnte undervisningstilbud.
For det tredje dækker udgifterne til folkeskolen, som de er opgjort i det
kommunale regnskab, også over faste udgifter såsom it og administration
på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv.
Disse udgifter er i overvejende grad uafhængige af såvel antal elever som
antal undervisningstimer.
For det fjerde viser opgørelsen i tabel 1 ikke den reelle udgift forbundet
med hver enkelt undervisningstime, som hver enkelt elev modtager, fordi
undervisningen i udgangspunktet afholdes for hele klasser frem for enkelte
elever. Det betyder, at en forhøjelse af antallet af elever i en enkelt klasse
ikke i sig selv er udgiftsdrivende, så længe klassen holder sig under klasse-
loftet og ikke skal deles op i flere klasser.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye