Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 208
Offentligt
3050736_0001.png
Lejre Kommune, d. 4. juli 2025
Anmodning om foretræde
Vi ønsker hermed at anmode om foretræde for udvalget med henblik på at præsentere
KUMULT!
– en omfattende børnekulturindsats, som finder sted i fem kommuner: Sorø,
Odsherred, Kalundborg, Ringsted og Lejre.
KUMULT! er en målrettet indsats, der har til formål at sikre, at alle børn og unge deltager i
kunst- og kulturforløb med fokus på kreativitet og skabende processer. Forløbene
gennemføres i tæt samarbejde med professionelle kunstnere og integreres i skolernes og
daginstitutionernes hverdag.
Indsatsen er nu i sit femte år og involverer årligt mere end 20.000 børn, 1.550 lærere og
pædagoger samt 60 kunstnere. KUMULT! er mere end blot et kunstprojekt og mere end blot et
kulturelt indspark i hverdagen for børn og unge. KUMULT! repræsenterer og inspirerer til en
kreativ og legende tilgang, som understøtter børns kreative udvikling og styrker deres
personlige og faglige kompetencer.
Gennem fire år har projektet været fulgt af følgeforskning ledet af professor Lene Tanggaard,
hvilket har givet os værdifuld indsigt i effekterne af indsatsen. Resultaterne peger bl.a. på, at
KUMULT! understøtter børns trivsel, styrker relationer mellem børn og voksne og bidrager til
øget motivation og læring.
Igennem vores erfaringer med KUMULT! har vi set, hvordan det at arbejde i en kunstnerisk
proces med en kreativ tilgang, ikke blot giver børnene og de unge en enkeltstående kulturel
oplevelse, men derimod kan bidrage til at styrke deres selvværd, tro på egne evner, give en ny
plads i fællesskabet og være identitetsudviklende - også fremadrettet.
Følgeforskningen i KUMULT! viser også, at forløbene motiverer børnene, der oplever nye sider
af sig selv og hinanden. Derudover oplever lærerne og pædagogerne, at de, i samarbejde med
kunsterne, bliver inspirereret til nye kreative greb i undervisningen samt ser børnene i nye
kontekster, der gavner relationerne og fællesskabet i gruppen eller klassen.
Med KUMULT! gives et bud på en anderledes læringsform; en læringsform, der er
eksperimenterende, undersøgende og kreativ, som ikke har et rigtigt facit og hvor processen
giver plads til nye måder at fortolke og tænke på.
BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 208: Henvendelse af 4/7-25 fra KUMULT v. Lejre Kommune om præsentation af KUMULT – en omfattende børnekulturindsats, som finder sted i fem kommuner: Sorø, Odsherred, Kalundborg, Ringsted og Lejre (anmodning om foretræde for udvalget)
3050736_0002.png
Lejre Kommune, d. 4. juli 2025
Vi har et ønske om foretræde i september/oktober og meget gerne
foretræde på 30 min., da vi gerne vil deltage sammen med Lene
Tanggaard, for også at fremlægge resultaterne af den tilknyttede forskning.
På mødet vil vi også tydeliggøre hvordan indsatsen understøtter Folkeskolens
Kvalitetsprogram, da begge initiativer satser på at:
-fremme kreativitet og praktisk læring blandt eleverne,
-skabe en varieret og engagerende skolegang,
-fremme kombination af faglighed og kultur.
Ideelt set vil det være interessant hvis det er muligt at fremlægge for både Børne- og
Undervisningsudvalget samt Kulturudvalget samtidig, da indsatsen foregår i et tæt
samarbejde mellem parterne.
I kan læse mere om indsatsen i vedhæftede projektbeskrivelse.
Vi ser frem til at dele vores erfaringer og forskningsresultater og drøfte perspektiverne for
børnekultur som en integreret del af det pædagogiske og undervisningsmæssige arbejde i
Danmark.
Med venlig hilsen
Sonja Mie Eliassen, projektleder, Lejre Kommune
Thure Dan Petersen, projektansvarlig og Chef for Kultur, Fritid og Turisme