Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del
Offentligt
3057901_0001.png
Folketingets Boligudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3892
Doknr.
23857691
Dato
25-08-2025
Folketingets Boligudvalg har d. 30. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 94
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål nr. 94:
”Vil ministeren oplyse, om ministeren er enig med SF i, at det lovforslag om
betingede byggetilladelser til at sikre realiseringen af almene boliger, der blev
fremsat i 2022, men som bortfaldt ved den nuværende regerings tiltrædelse,
bør genfremsættes, for at sikre at almene boliger bliver opført i samme takt
som private boliger, når der i en lokalplan er stillet krav om, at op til 25 pct. af
boligmassen skal være almene boliger? Der henvises til L 31 om ændring af
byggeloven, folketingsåret 2022-23, 1. samling.”
Svar:
Det er vigtigt for mig, at der bliver opført almene boliger, da de er afgørende for
at skabe blandede byer og styrke den sociale sammenhængskraft. Jeg er enig
i målsætningen om, at almene boliger skal bygges, når der i en lokalplan er
stillet krav om det, og at de opføres i takt med de private boliger.
Der er imidlertid flere måder at sikre dette på. Jeg er derfor i gang med at se
nærmere på, hvordan vi bedst kan fremme opførelsen af almene boliger i
praksis. Jeg forventer at kunne præsentere en løsning herpå i forbindelse med
regeringens kommende boligpolitiske udspil.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1