Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del
Offentligt
3025671_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2493
Doknr.
10936123
Dato
21-05-2025
Folketingets Boligudvalg har d. 22. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 72
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 72:
”Hvornår forventer ministeren, at Social-
og Boligministeriets undersøgelse af
muligheden for en ordning med statsgaranterede lån til forsøgsbyggeri af bæredygtigt
og innovativt byggeri vil være afsluttet, og vil ministeren oversende undersøgelsen til
Boligudvalget, når den foreligger?”
Svar:
Erhvervslivets EU og Regelforum har sendt Social- og Boligministeriet en
anbefaling, der
indebærer, at der i lovgivningen gives mulighed for at afprøve
innovative og bæredygtige bygningsløsninger under virkelige forhold, samt at
staten understøtter sådanne projekter gennem en provenuneutral
risikoafdækningsordning.
Social- og Boligministeriet afgiver endeligt svar på anbefalingen inden for første
halvår af 2025. Svaret offentliggøres efterfølgende af Erhvervslivets EU- og
Regelforum, og jeg vil gerne oversende svaret til Boligudvalget i forbindelse
hermed.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1