Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del
Offentligt
3010026_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Christiansborg
1240 København K
Boligudvalget har ved brev af 4. april 2025 (BOU alm. del
spørgsmål 66) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for de 180 anmeldelser, hvor der på anmeldelsestids-
punktet, ifølge ministerens besvarelse af alm. del
spørgsmål 46 og 47, ikke har
været registreret en eller flere personer med bopælsadresse på ejendommen?
Ministeren bedes i sin besvarelse oplyse, hvilke typer af ejendomme klagerne
omhandler, og hvor mange ud af de 180 anmeldelser der har ført til påbud og
sanktioner.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Som
det fremgår af svar på BOU alm. del
spørgsmål 46-47, var der i perio-
den fra 1. maj 2019 til 10. marts 2025 registreret 226 tilsynssager. Styrelsen
gør hertil opmærksom på, at tallet ændrer sig i takt med sagsbehandlingen.
Nedenstående tal er derfor opdaterede i forhold til tidligere besvarelse.
I perioden fra 1. maj 2019 og til 23. april 2025 har styrelsen registreret 239
tilsynssager. Heraf har styrelsen identificeret 54 sager, hvor der på anmeldel-
sestidspunktet var registreret en eller flere personer med bopælsadresse på
ejendommen.
De resterende 185 sager dækker over situationer, hvor der enten ikke har
været registreret personer med bopælsadresse på ejendommen, eller situati-
oner, hvor det er uafklaret, om der på anmeldelsestidspunktet har været re-
gistreret personer med bopælsadresse på ejendommen. Sidstnævnte skyldes
f.eks., hvis den præcise adresse ikke fremgår af anmeldelsen. Dette vil først
blive undersøgt nærmere i forbindelse med behandling af sagen.
Ud af de 185 tilsynssager har styrelsen færdigbehandlet 126 sager. Syv sager
har ført til påbud.
Styrelsen kan herudover oplyse, at det ikke har betydning for sagens udfald,
hvilken type af ejendom udlejningen foregår fra, uanset om der er tale om
udlejning af egen fulde helårsbolig eller udlejning af sekundær bolig til ferie-
og fritidsformål.
Styrelsen registrerer derfor som udgangspunkt ikke, hvilken type af ejendom,
sagerne omhandler.’’
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 484923
Dato: 25. april 2025