Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2199
Doknr.
6802988
Dato
14-05-2025
Folketingets Boligudvalg har d. 3. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 62
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål nr. 62:
”Vil ministeren fremlægge en opgørelse over andelen af overbebyrdede
husstande i Danmark fordelt på boligformer, herunder ejerboliger,
andelsboliger, almene lejeboliger og private lejeboliger? Overbebyrdede
husstande måles som andelen af befolkningen, der bruger over 40 pct. af
deres disponible indkomst på boligudgifter. Der henvises til Eurostats
opgørelse »Living conditions in Europe – housing« på ec.europa.eu, hvor det
fremgår, at Danmark er det land i Europa med næstflest overbebyrdede
husstande, målt som andelen af befolkningen, der bruger over 40 pct. af deres
disponible indkomst på boligudgifter, kun overgået af Grækenland.”
Svar:
Den opgørelse af overbebyrdede husstande, der henvises i spørgsmålet til, er
Eurostats indikator ”Housing Cost Overburden” (HCO), som opgøres årligt og
defineres som procentandelen af befolkningen, der indgår i husholdninger, hvor
de samlede boligudgifter udgør mere end 40 pct. af disponibel indkomst. I
beregningen indgår for både ejer- og lejerhusstande boligudgifter, der faktisk
betales (det vil sige likviditetsbelastningen ved at bo).
Mit ministerium har ved flere lejligheder og i forskellige sammenhænge over for
relevante parter i EU-systemet fremført faglige betænkeligheder ved HCO-
indikatoren i den nuværende udformning, idet den vurderes ikke at give et fair
billede af boligudgiftsbyrden på det danske boligmarked, hverken i sig selv eller
i en sammenligning med andre lande.
Indikatoren tager således fx ikke højde for:
•
•
•
•
Indkomstniveau (BNP pr. indbygger).
Omfang af skattefinansierede velfærdsydelser, som ikke eller kun
delvist skal betales ud af den disponible indkomst.
Boligbestandens størrelse og standard.
Andelen af ejerboliger i den samlede boligbestand.
Som et eksempel på et forhold, der kan give sig udslag i en højere
boligudgiftsbyrde i Danmark, målt med HCO-indikatoren, kan nævnes, at unge
flytter tidligere hjemmefra i Danmark end i mange af de andre EU-lande og
1