Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 5235
Doknr.
50493687
Dato
14-10-2025
Folketingets Boligudvalg har d. 25. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 119 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Olsen (SF) og Astrid Carøe (SF).
Spørgsmål nr. 119:
”Hvilke barrierer mener ministeren er til hinder for, at tilskudsordningerne under
Fonden for blandede byer kan omsættes til nye almene boliger? Ministeren
bedes i den forbindelse for hver af de forskellige tilskudsordninger under
fonden redegøre for, om der findes barrierer for etableringen af nye almene
boliger - udover begrænsningerne ved det nuværende maksimumsbeløb.”
Svar:
Siden det i efteråret 2022 blev muligt at søge midler fra Fonden fra blandede
byer, er tre af fondens puljer fuldt udmøntet eller disponeret. Derudover har der
været en begrænset søgning af nogle af de resterende puljer.
Formålet med Fonden for blandede byer var at give kommuner og
boligorganisationer ekstra støttemuligheder for at fremme det almene
boligbyggeri udover den eksisterende finansieringsmodel. Det er kommuner og
boligorganisationer, som skal søge puljerne til konkrete boligprojekter mv.
Der har været en periode, hvor kommuner og boligorganisationer skulle have
mulighed for at orientere sig i mulighederne i puljerne samt undersøge, om der
var relevante projekter, som puljerne kunne anvendes til.
Afløbet for nogle af puljerne har fortsat været beskedent, og det er ikke godt
nok. Det vil jeg gøre noget ved, og der har derfor været et arbejde i gang i
ministeriet.
Social- og Boligstyrelsen her herudover været i dialog med udvalgte kommuner
og undersøgt mulige barrierer for deres søgning af puljerne. Generelt har de
høje byggeomkostninger de seneste år været en barriere for at gennemføre
alment byggeri. Derudover, kan der findes barrierer i ansøgningsproceserne og
kravene til de forskellige puljer.
Midlerne skal ud at arbejde og skabe nye almene boliger. Det er et centralt
emne i det kommende boligpolitiske udspil, som regeringen arbejder på.
1