Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4942
Doknr.
45668299
Dato
08-10-2025
Folketingets Boligudvalg har d. 10. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 109 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Olsen (SF).
Spørgsmål nr. 109:
”Deler ministeren betragtningen om, at der er et stort potentiale for at realisere
cirkulære gevinster ved øget brug af genanvendelige materialer og sekundære
råmaterialer i byggeriet, i de tilfælde hvor brug af genbrugsmaterialer ikke er
muligt?”
Svar:
Fremskyndelsen af byggeriets grønne omstilling gennem en trinvis stramning
af klimakravene, jf. tillægsaftalen til
National strategi for bæredygtigt byggeri
af
maj 2024, forventes at skabe et øget incitament til at anvende innovative og
grønne løsninger i byggeriet.
Ministeriet har ikke adgang til data om potentialet for cirkulære gevinster ved at
anvende genanvendte byggematerialer, hvor genbrugte byggematerialer ikke
kan anvendes.
Der kan imidlertid være en gevinst ved at anvende byggematerialer med
indhold af genanvendt materiale, da de typisk vil have en lavere
klimapåvirkning end tilsvarende byggematerialer baseret på jomfrueligt
materiale pga. besparelser i udvindingsprocesser. Dette forudsætter, at det kan
eftervises ved brug af en miljøvaredeklaration (EPD) eller generisk data, at der
indgår genanvendelse i det pågældende materiale.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1