Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4702
Doknr.
41565801
Dato
24-09-2025
Folketingets Boligudvalg har d. 28. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
102 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 102:
”Vil ministeren kommentere materialet omdelt som bilag 38 og 69 (alm. del) i
forbindelse med Landbrug & Fødevarers foretræde for udvalget den 28. august 2025?”
Svar:
Landbrug og Fødevarer rejser nogle interessante og vigtige pointer. Ændring af
byggeskik bl.a. ved brug af flere biogene materialer i byggeriet er afgørende
for, at vi kan komme i mål med den grønne omstilling af byggeriet.
Jeg har forelagt materialet fra Landbrug & Fødevarer for Social- og
Boligstyrelsen, der oplyser følgende:
”Udvikling af ny byggeskik med både nye og kendte materialer er en central
faktor i byggeriets grønne omstilling. Jf. tillægsaftalen til
National strategi for
bæredygtigt byggeri
af maj 2024 forventes en trinvis stramning af krav til
byggeriets udledning af CO
2
e. Som følge af aftalen forventes det, at også
biogene byggematerialer kommer til at spille en rolle i byggebranchens
omstilling.
Landbrug & Fødevarer peger på, at biobaserede byggematerialer møder en
række barrierer.
Det er styrelsens vurdering, at disse barrierer ikke mindst relaterer sig til de
udfordringer, der er med at dokumentere materialernes egenskaber og fravær
af tekniske standarder.
For flere biobaserede byggematerialer er de europæiske prøvningsmetoder og
harmoniserede produktstandarder stadig ikke fuldt udbygget. Det betyder, at
det både er vanskeligt og omkostningstungt at dokumentere materialernes
tekniske egenskaber i forhold til sikkerhed og sundhed ved brug i et byggeri, og
dermed i sidste ende at byggeriet lever op til bygningsreglementets tekniske
krav til sikkerhed og sundhed.
Et særligt indsatsområde i implementeringen af tillægsaftalen er derfor at
afdække, hvordan krav til dokumentation af nybyggeri og renovering kan
tilpasses og forenkles, så de bedre understøtter innovation og grønne
1