Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del
Offentligt
3071222_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4699
Doknr.
42181326
Dato
24-09-2025
Folketingets Boligudvalg har d. 28. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
100 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 100:
”Vil ministeren kommentere materialet omdelt som bilag 50 og 68 (alm. del) i
forbindelse med Lejernes Landsorganisations foretræde for udvalget den 28.
august 2025?”
Svar:
Huslejenævnene udfører en vigtig samfundsmæssig opgave.
Nævnsbehandling er en billig, effektiv og god måde for parterne til at få prøvet
en tvist i lejeforholdet.
Når det er sagt, er der nogle udfordringer i huslejenævnene, hvilket netop var
emnet for rapporten fra udvalget om huslejenævnenes organisering fra 2022.
Ministeriet har efterfølgende lavet en analyse af rapporten, indeholdende en
gennemgang af udvalgets 14 initiativer fra rapporten fra 2022.
Jeg bemærker, at Lejernes Landsorganisation har kritiseret den måde, hvorpå
analysen har behandlet udvalgets initiativ nr. 14, som omhandler en
fastlæggelse af, hvilken værdi domstolene skal tillægge de konkrete
huslejenævnsafgørelser.
Jeg finder det generelt betænkeligt at indsætte regler, der begrænser rettens fri
bevisbedømmelse.
For mig er det vigtigt, at nævnsafgørelser som udgangspunkt kan prøves fuldt
ud af domstolene. Under den konkrete retssag, kan domstolene tillægge
nævnets afgørelse den vægt, som domstolene finder korrekt i netop den
enkelte sag.
Løsningen på de udfordringer, der er i huslejenævnet, mener jeg derfor ikke
skal findes ved at ændre på afgørelsens bevismæssige værdi i domstolene,
men derimod ved at sikre, at huslejenævnets afgørelser er materielt korrekte til
at starte med. Derfor arbejder jeg lige nu på en aftale, der sikrer dette – og som
kan mærkes hos både lejer og udlejer.
1
BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministerens kommentar til materialet omdelt som bilag 50 og 68 (alm. del) i forbindelse med Lejernes Landsorganisations foretræde for udvalget den 28. august 2025
3071222_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2