Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3071161_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 4362
23. september 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
501 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 501:
”Vil
ministeren skønne over de provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af at
lempe genoptjeningskravet for ret til dagpenge fra svarende til 52 ugers fuldtidsbe-
skæftigelse til 26 ugers fuldtidsbeskæftigelse, dvs. ved at bringe retstilstanden til-
bage til før vedtagelsen af lovforslag nr. L 224 om ændring af lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. (folketingsåret 2009-10), og vil ministeren vurdere hvor mange
fuldtidspersoner, der vil kunne opnå dagpengeret som følge af en sådan ændring?
Svar:
Med lov nr. 912 af 13. juli 2010 blev genoptjeningskravet for personer, som har
opbrugt dagpengeretten, harmoniseret til 1.924 løntimer (svarende til 52 ugers fuld-
tidsbeskæftigelse) inden for de sidste 3 år. Det blev skønnet, at lovændringen inde-
bar offentlige besparelser på 163 mio. kr. (2010-niveau), samt at 2.200 dagpenge-
modtagere blev berørt.
Før lovændringen var der forskellige regler for optjening og genoptjening af ret til
dagpenge. For ledige, der havde opbrugt deres dagpengeret, var genoptjeningskra-
vet forud for lovændringen på 962 timer inden for de sidste 3 år svarende til 26
ugers fuldtidsbeskæftigelse. For førstegangsledige eller for ledige, som ikke havde
opbrugt deres dagpengeret, var kravet 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år. Æn-
dringen af reglerne om genoptjening af dagpengeretten vedrørte således alene gen-
optjeningskravet for dagpengemodtagere, der havde opbrugt deres dagpengeret.
En lempelse af genoptjeningskravet for ledige, der har opbrugt dagpengeretten, vil
medføre en umiddelbar merudgift til dagpenge. Ledige, der under gældende regler
har opbrugt deres dagpengeret, og som har haft mellem 962 og 1.924 timers be-
skæftigelse, vil opnå ret til en ny dagpengeperiode. For denne gruppe vil tiltaget
medføre øgede udgifter til udbetaling af dagpenge. Disse merudgifter vil imidlertid
delvist modsvares af lavere udgifter til alternativ forsørgelse for disse personer, fx
udbetaling af kontanthjælp, som disse personer
i fraværet af et lempet genoptje-
ningskrav
ville have modtaget. Da udgifterne til dagpenge i gennemsnit forventes
at være højere end ydelsesniveauet under alternative forsørgelsesmuligheder vil til-
taget forventeligt samlet set medføre umiddelbare merudgifter.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 522: Spm. om ministeren vil skønne over de provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af at lempe genoptjeningskravet for ledige, der er indplaceret som dimittend med en 1-årig dagpengeret
En lempelse af genoptjeningskravet forventes ligeledes at indebære adfærdsvirk-
ninger. De økonomiske incitamenter ændres for både ledige, der i løbet af dagpen-
geperioden finder beskæftigelse og genoptjener dagpengeretten, samt personer, der
har opbrugt dagpengeretten. Adfærdseffekterne vurderes primært at gøre sig gæl-
dende blandt den sidstnævnte gruppe, dvs. forsikrede personer, der efter et fuldt
dagpengeforløb har opbrugt deres dagpengeperiode. Der kan i denne forbindelse
særligt peges på tre grupper af forsikrede, der har opbrugt deres dagpengeret.
Personer med mellem 0 og 26 ugers beskæftigelse:
Denne gruppe vil alt
andet lige få et øget incitament til at øge deres beskæftigelse for derved at
kunne opfylde det lempeligere genoptjeningskrav. På den anden side vil
denne gruppes incitament også mindskes, da det samlet set kræver mindre
beskæftigelse at genoptjene den fulde dagpengeret.
Personer med mellem 26 og 52 ugers beskæftigelse:
Denne gruppe vil
alt andet lige have et mindsket incitament til at søge beskæftigelse, da de
med lempelsen opnår retten til en ny dagpengeperiode med mindre beskæf-
tigelse. Det mindskede incitament til beskæftigelse afspejler, at den sam-
lede kompensation under ledighed vil stige for gruppen.
Personer med over 52 ugers beskæftigelse:
Denne gruppe vil alt andet
lige få et incitament til at mindske deres beskæftigelse, da de vil kunne
gøre dette og fortsat opfylde genoptjeningskravet. Dette vil isoleret set
sænke incitamentet til beskæftigelse for denne gruppe.
Teoretisk set er der således forskelligrettede adfærdseffekter som følge af ændrin-
gen. Samlet set vurderes ændringen at svække den strukturelle beskæftigelse. Det
afspejler, at effekterne af, at gruppen af personer med mellem 26 og 52 ugers be-
skæftigelse opnår ret til en fuld dagpengeperiode, vil være af større omfang end de
øvrige beskrevne effekter. Dertil vil lempelsen indebære, at dagpengesystemet
samlet set bliver mere attraktivt, hvilket i sig selv trækker i retning af reduceret
strukturel beskæftigelse.
Tiltaget vurderes derfor samlet set at indebære offentlige merudgifter samt reduce-
rer den strukturelle beskæftigelse. De beskrevne adfærdseffekter er vanskelige at
opgøre empirisk. Dertil arbejdes der aktuelt på en opdatering af Beskæftigelses- og
Finansministeriets dagpengemodel, som anvendes til konsekvensberegninger af
ændringer i dagpengesystemet. Beskæftigelsesudvalget er tidligere blevet orienteret
om, at opdateringen forventes klar i 2. kvartal 2025. Arbejdet er i dets afsluttende
fase, men forventes først afsluttet ultimo november 2025. Beregninger af genoptje-
ning skal ses i sammenhæng med opdateringen af modellen.
Afslutningsvis bemærkes det, at en lempelse af genoptjeningskravet forventes at
mindske indkomstforskellene, da flere vil overgå til dagpenge fra kontanthjælp el-
ler selvforsørgelse og derved opnå en fremgang i deres indkomst.
Venlig hilsen
Kaare Dybvad
Beskæftigelsesminister
2