Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 4362
23. september 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 522 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velas-
quez (EL).
Spørgsmål nr. 522:
”Vil
ministeren skønne over de provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af at
lempe genoptjeningskravet for ledige, der er indplaceret som dimittend med en 1-
årig dagpengeret, fra svarende til 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse til 26 ugers fuld-
tidsbeskæftigelse”
Svar:
Der henvises til svar på BEU alm. del spm. 501 (samling 2024-25), hvor der ligele-
des er spurgt ind til konsekvenserne af et lempeligere genoptjeningskrav. Her frem-
går det, at en lempelse af genoptjeningskravet fra 52 til 26 ugers beskæftigelse
skønnes at indebære offentlige merudgifter og reducere den strukturelle beskæfti-
gelse. Dette vil tilsvarende gøre sig gældende, hvis genoptjeningskravet lempes for
dimittender i dagpengesystemet.
For dimittender er dagpengeperioden et år inden for to år. En lempelse af genoptje-
ningskravet til 26 ugers beskæftigelse indebærer, at personer med dagpenge på di-
mittendvilkår, som efter opbrug har haft mindst 962 timers beskæftigelse inden for
de seneste to år eller siden deres seneste indplacering, vil blive berettiget til en ny
dagpengeperiode på ordinære vilkår.
Reglerne for genoptjening efter opbrug af dagpengeretten er ens for dimittender og
ordinære dagpengemodtagere. De ændringer i økonomiske incitamenter, som vil
have betydning for de forventede adfærdseffekter, vurderes derfor at være lig med
dem, som er beskrevet i svar på BEU 501.
Det bemærkes, at medlemmer med dimittendsats har ret til at få en beregnet dag-
pengesats på ordinære vilkår. Det gælder, hvis medlemmet mindst 6 måneder efter
opnåelse af dagpengeretten i mindst 3 måneder har fået indberettet indtægt, der be-
rettiger til dagpenge med et højere beløb. Modtagere af dagpenge på dimittendvil-
kår har derfor allerede efter gældende regler mulighed for at opnå en større kom-
pensation, hvis de har beskæftigelse i løbet af deres dagpengeperiode.