Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Peter Skaarup
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025
–
13420/4324
11. september 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
479 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peter
Skaarup (DD) (MFU).
Spørgsmål nr. 479:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange kvinder i Danmark med baggrund i MENAPT-
lande, der aktuelt står uden for arbejdsmarkedet, herunder hvor mange der modta-
ger offentlige ydelser, og hvordan ministeren vurderer potentialet for at få flere af
disse kvinder i beskæftigelse?”
Svar:
Der er i besvarelsen af spørgsmålet taget udgangspunkt i den registerbaserede ar-
bejdsstyrkestatistik (RAS) for november 2023, som er den mest aktuelle. Personer
uden for arbejdsmarkedet er afgrænset til personer uden for arbejdsstyrken, dvs.
personer, som hverken er beskæftiget eller ledige.
Tabel 1 viser antallet af 16-66-årige kvinder, der var hhv. beskæftigede, ledige og
uden for arbejdsstyrken i 2023, fordelt på herkomst, herunder kvinder med bag-
grund i MENAPT-lande. Det fremgår desuden, hvor mange af de kvinder, der var
uden for arbejdsstyrken, som samtidig modtog offentlig forsørgelse. De konkrete
ydelser, som indgår i opgørelsen, fremgår af anmærkningen til tabel 1.
I 2023 var der i alt 105.619 kvinder i alderen 16-66 år med MENAPT-baggrund,
jf.
tabel 1.
Heraf var 44.313 af kvinderne uden for arbejdsstyrken, svarende til 42 pct.
Ud af disse kvinder modtog 25.015 offentlig forsørgelse, hvilket svarer til omkring
56 pct. af kvinderne uden for arbejdsstyrken. De resterende 44 pct. uden for ar-
bejdsstyrken, der ikke modtog offentlig forsørgelse kan fx være under uddannelse,
hjemmegående eller hjemmeboende unge, der ikke er under uddannelse eller i be-
skæftigelse.
Andelen af kvinder uden for arbejdsstyrken er betydeligt højere blandt kvinder fra
MENAPT-lande end blandt kvinder med dansk eller anden udenlandsk baggrund.
Blandt kvinder uden for arbejdsstyrken, er der ligeledes flere kvinder med ME-
NAPT-baggrund, der modtager offentligt forsørgelse, end kvinder med anden
udenlandsk baggrund. Andelen af kvinder uden for arbejdsstyrken med offentlig
forsørgelse er derimod på niveau med andelen blandt danske kvinder.
OFFENTLIG