BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 479: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange kvinder i Danmark med baggrund i MENAPT-lande, der aktuelt står uden for arbejdsmarkedet, herunder hvor mange der modtager offentlige ydelser, og hvordan ministeren vurderer potentialet for at få flere af disse kvinder i beskæftig

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Peter Skaarup

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2025

–

13420/4324

11. september 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr.

479 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peter

Skaarup (DD) (MFU).

Spørgsmål nr. 479:

”Vil

ministeren oplyse, hvor mange kvinder i Danmark med baggrund i MENAPT-

lande, der aktuelt står uden for arbejdsmarkedet, herunder hvor mange der modta-

ger offentlige ydelser, og hvordan ministeren vurderer potentialet for at få flere af

disse kvinder i beskæftigelse?”

Svar:

Der er i besvarelsen af spørgsmålet taget udgangspunkt i den registerbaserede ar-

bejdsstyrkestatistik (RAS) for november 2023, som er den mest aktuelle. Personer

uden for arbejdsmarkedet er afgrænset til personer uden for arbejdsstyrken, dvs.

personer, som hverken er beskæftiget eller ledige.

Tabel 1 viser antallet af 16-66-årige kvinder, der var hhv. beskæftigede, ledige og

uden for arbejdsstyrken i 2023, fordelt på herkomst, herunder kvinder med bag-

grund i MENAPT-lande. Det fremgår desuden, hvor mange af de kvinder, der var

uden for arbejdsstyrken, som samtidig modtog offentlig forsørgelse. De konkrete

ydelser, som indgår i opgørelsen, fremgår af anmærkningen til tabel 1.

I 2023 var der i alt 105.619 kvinder i alderen 16-66 år med MENAPT-baggrund,

jf.

tabel 1.

Heraf var 44.313 af kvinderne uden for arbejdsstyrken, svarende til 42 pct.

Ud af disse kvinder modtog 25.015 offentlig forsørgelse, hvilket svarer til omkring

56 pct. af kvinderne uden for arbejdsstyrken. De resterende 44 pct. uden for ar-

bejdsstyrken, der ikke modtog offentlig forsørgelse kan fx være under uddannelse,

hjemmegående eller hjemmeboende unge, der ikke er under uddannelse eller i be-

skæftigelse.

Andelen af kvinder uden for arbejdsstyrken er betydeligt højere blandt kvinder fra

MENAPT-lande end blandt kvinder med dansk eller anden udenlandsk baggrund.

Blandt kvinder uden for arbejdsstyrken, er der ligeledes flere kvinder med ME-

NAPT-baggrund, der modtager offentligt forsørgelse, end kvinder med anden

udenlandsk baggrund. Andelen af kvinder uden for arbejdsstyrken med offentlig

forsørgelse er derimod på niveau med andelen blandt danske kvinder.

OFFENTLIG

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 479: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange kvinder i Danmark med baggrund i MENAPT-lande, der aktuelt står uden for arbejdsmarkedet, herunder hvor mange der modtager offentlige ydelser, og hvordan ministeren vurderer potentialet for at få flere af disse kvinder i beskæftig

Det bemærkes, at forskellene på tværs af herkomst kan være påvirket af demografi-

ske forskelle i sammensætningen af kvinder med forskellig herkomst, herunder for-

skelle i deres alderssammensætning.

Som det fremgår af tabel 1, er der umiddelbart et stort potentiale for at få flere

kvinder fra MENAPT-landene i beskæftigelse, idet relativt mange står uden for ar-

bejdsstyrken i dag. Det bemærkes dog, at personer uden for arbejdsstyrken er en

sammensat gruppe, der fx både indeholder studerende, som forventes at få arbejde,

når de har afsluttet deres uddannelse, og personer på førtidspension og andre tilba-

getrækningsordninger.

Det kan derudover fremhæves, at kvinder fra MENAPT-lande gennem de senere år

har opnået en styrket tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. skal ses i lyset af

de gunstige økonomiske konjunkturer. Regeringen forventer, at den nye arbejds-

pligt, som blev gennemført efter aftale med Danmarksdemokraterne og Dansk Fol-

keparti, kan bidrage til at sætte yderligere skub i denne bevægelse, så flere kvinder

med ikke-vestlig baggrund kan blive en del af det danske arbejdsfællesskab. Ar-

bejdspligten trådte i kraft den 1. januar 2025 for personer, der på det tidspunkt

modtog SHO-ydelse, og er per 1. juli 2025 trådt i kraft for personer, som modtager

mindstesats i det nye kontanthjælpssystem. Personer med opholdstilladelse efter

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er

ikke omfattet af arbejdspligt.

Tabel 1

Antal og andel kvinder i alderen 16-66 år, der er beskæftiget, ledige eller står uden for arbejdsstyrken,

samt offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken, fordelt på herkomst, 2023.

Øvrig

MENAPT-

Vestlig

Dansk

ikke-vestlig

lande

herkomst herkomst

herkomst

Kvinder i alt

Beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

105.619

57.784

3.522

44.313

129.149

86.785

4.705

37.659

127.488 1.548.635

87.547 1.187.474

4.147

35.794

24.897

336.264

Andel af kvinder i alt

Beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

100,0

54,7

3,3

42,0

100,0

67,2

3,6

29,2

100,0

68,7

3,3

28,1

100,0

76,7

1,6

21,7

Offentligt forsørgede

Antal offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken

Andel offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken, pct.

25.015

56,5

13.507

35,9

6.582

18,4

201.865

60,0

OFFENTLIG

Anm.: Personer uden for arbejdsmarkedet er defineret som personer, der hverken er i beskæftigelse eller er le-

dige, dvs. personer som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette inkluderer studerende, personer

på tilbagetrækningsordninger, ydelsesmodtagere (ekskl. dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælps-

modtagere mv.) og andre, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Offentligt forsørgede personer

uden for arbejdsstyrken defineres som personer, der på opgørelsestidspunktet i RAS ikke står til rådighed

for arbejdsmarkedet og enten modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, SHO-ydelse, ledighedsydelse,

revalidering, forrevalidering, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, førtidspension, efterløn, fleksydelse,

seniorpension, tidlig pension, eller har børnepasningsorlov, barsels- eller sygefravær fra ledighed.

Kilde: Danmarks Statistiks RAS-register og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

OFFENTLIG