Aftalekredsen bag
Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem
(S, V, M, SF, DD,
LA, KF, RV, DF, ALT)
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2105
18. juni 2025
Kære aftalepartier
I september 2022 indgik vi aftale om et forbedret arbejdsskadesystem med formålet
om at styrke og forbedre arbejdsskadesystemet med en række konkrete initiativer,
der skal forbedre tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet, forbedre sagsbe-
handlingstiderne og øge erstatningsniveauet. I aftalen fremgår det, at I halvårligt
skal orienteres om optaget på uddannelsesgodtgørelsesordningen. I orienteres der-
for om status på uddannelsesgodtgørelsesordningen samt om forventet midtvejssta-
tus til efteråret.
Status på uddannelsesgodtgørelsen
Som del af aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem blev det besluttet at etablere
en uddannelsesgodtgørelsesordning. Ordningen skal bidrage til, at tilskadekomne,
der grundet sin arbejdsskade ikke kan arbejde med det samme som før, kan skifte
retning i arbejdslivet. En ny uddannelse åbner for andre jobmuligheder, der kan
tage højde for arbejdsskaden og kan få tilskadekomne tilbage i job.
Uddannelsesgodtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2024, hvor det blev muligt at
visitere til uddannelsesgodtgørelse og at starte på en uddannelse efter 1. juli 2024.
Denne status bygger på data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og er
trukket fra to perioder:
Opgørelse fra maj 2024 til december 2024 viser, at i alt 46 tilskadekomne har fået
ret til uddannelsesgodtgørelse ved udgangen af 2024. Af de 46 tilskadekomne, som
har opnået ret til uddannelsesgodtgørelse, har 18 fået beregnet størrelsen på deres
uddannelsesgodtgørelse. Af disse 18 tilskadekomne er 15 i alderen 27-46 år og 12
er mænd. Uddannelsestypen er bredt fordelt over brancher for de 18 tilskade-
komne. De uddannelser, som flest har valgt, er uddannelsen til bygningskonstruk-
tør, som fem har ønsket, og uddannelsen som socialrådgiver, som to har ønsket.
Opgørelse frem til 1. juni 2025 viser, at yderligere 57 tilskadekomne har fået ud-
dannelsesgodtgørelse siden årsskiftet, så i alt 103 tilskadekomne er tilkendt ret til
uddannelsesgodtgørelse pr. 1. juni 2025.
Opgørelserne viser endvidere, at der er sket en stigning i tilkendelser. Den positive
udvikling af tilkendelser viser en stigende interesse for ordningen, hvilket under-
bygger min forventning til, at ordningen fungerer efter hensigten, og at endnu flere