Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3059274_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 12252
27. august 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. juli 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
450 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf-
tigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 450:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan man som dansk statsborger, der modtager
førtidspension i Danmark, kan rejse til et tredjeland som Thailand med sin førtids-
pension og så begynde at arbejde som entreprenør? Der henvises til DR’s serie
”Mændenes Paradis” og artiklen ”Mona
og Kenn får dansk pension i Norge og
Thailand: ”Pengene rækker lidt længere””, dr.dk 3/9-19.”
Svar:
Jeg har ikke mulighed for at kommentere på den konkrete sag, men kan oplyse om
de regler, der gælder på området, herunder de regler der gælder for at føre kontrol
med retten til udbetaling af førtidspension.
Retten til social pension (herunder førtidspension) er som hovedregel betinget af, at
modtageren har dansk indfødsret. Retten til pension er desuden betinget af, at mod-
tageren har fast bopæl her i riget både på det tidspunkt, hvor der tilkendes førtids-
pension og ved udbetalingen af pensionen.
Personer med dansk indfødsret kan tage en førtidspension med til udlandet, hvis de
opfylder krav til bopælsperiodens længde i Danmark. Størrelsen på førtidspensio-
nen, der kan udbetales til personer bosat i udlandet, afhænger af, hvilket land pensi-
onisten har bosat sig i. Det er her af betydning, om det er et land inden for EU/EØS
eller et land, hvor Danmark har en bilateral aftale om social sikring.
Er der tale om et 3. land, som fx Thailand, som hverken er omfattet af regler for
EU/EØS-lande eller hvor der er en bilateral aftale, kan pensionisten ikke medtage
den fulde førtidspensionen. I så fald kan pensionisten medtage førtidspensionens
grundbeløb. For en pensionist, som modtager førtidspensionssatsen som enlig efter
den nye ordning, kan denne person modtage 15.325 kr. før skat frem for de 21.103
kr. før skat, som er satsen for personer, der bor i Danmark.
Der gælder herudover de samme regler for modtagelse af førtidspension i udlandet,
som i Danmark. Førtidspensionister må godt udnytte en restarbejdsevne, men hvis
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om, hvordan man som dansk statsborger, der modtager førtidspension i Danmark, kan rejse til et tredjeland som Thailand med sin førtidspension og så begynde at arbejde som entreprenør
der sker en markant forbedring af de helbredsmæssige forhold, som betyder, at ar-
bejdsevnen ikke længere er væsentligt og varigt nedsat, har pensionisten oplys-
ningspligt herom.
Det er Udbetaling Danmark, som er ansvarlig for kontrol af udbetalingen af førtids-
pension i udlandet. Udbetaling Danmark har derfor et ansvar for løbende at holde
sig underrettet om, at betingelserne for den tilkendte førtidspension er opfyldt.
Dette indbefatter bl.a. at udføre kontrol i enkeltsager, hvis der måtte komme infor-
mationer frem, som tyder på, at der kan være nye oplysninger i sagen, som har be-
tydning for retten til førtidspension.
Udbetaling Danmark gennemfører herudover også temakontroller ift. pensionister,
som har fast bopæl i udlandet og modtager dansk pension. Der er i de seneste tre år
foretaget temakontroller vedrørende pensionister med fast bopæl i Tyskland, Spa-
nien og Polen.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2