Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3059780_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025
–
4109
Dato: 28. august 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. juli stillet 2025 følgende spørgsmål nr. 448
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 448:
”Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) offentliggjorde i starten
af juni 2025, en rapport om den samfundsøkonomiske byrde ved arbejdsrelaterede
ulykker og sygdomme i Danmark, som viser, at de samlede samfundsøkonomiske
omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme var på 48,7 mia. kr. i
2019. Den største omkostningskomponent er de indirekte omkostninger (57%),
som primært er værdien af bl.a. tabt produktion på arbejdsmarkedet. Vil ministeren
oplyse, hvad de indirekte omkostninger som følge af arbejdsrelaterede ulykker og
sygdomme i Danmark årligt har af betydning for arbejdsudbuddet?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra National Forskningscen-
ter for Arbejdsmiljø (NFA), som oplyser følgende:
”For
at besvare spørgsmålet har NFA på baggrund af rapportens datagrundlag og
metode udarbejdet yderligere beregninger. Beregningerne tager udgangspunkt i alle
arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme i Danmark opstået i ét enkelt år
–
2019
–
og estimerer de forventede arbejdsudbudseffekter af disse i 2019 og i de efterføl-
gende år frem til 2068, hvor de yngste berørte personer forventes at nå pensionsal-
deren.
Udbudseffekterne af arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme defineres her som en
nedgang i tid
som følge af fravær og andre årsager, der helt eller delvist forhindrer
medarbejdere i at udbyde deres arbejdskraft i kortere eller længere perioder. Den
tabte tid omregnes til fuldtidsårsværk svarende til 1.924 timer pr. år. for følgende
fire kategorier:
•
•
Tabt produktion
opstår som følge af et fald i den tid, arbejdstagere kan ud-
byde deres arbejdskraft.
Tabt husholdningsarbejde
medtages normalt ikke ved beregning af ud-
budseffekter, men inkluderes her, da det repræsenterer et samfundsøkono-
misk tab i form af arbejde, der ikke bliver udført eller skal udføres af andre
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om ministeren vil oplyse, hvad de indirekte omkostninger som følge af arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme i Danmark årligt har af betydning for arbejdsudbuddet
•
•
som følge af dårligt helbred hos de personer, der blev udsat for en arbejds-
relateret ulykke eller sygdom i 2019.
Presenteeism
opstår i en situation, hvor en arbejdsskadet eller syg medar-
bejder møder på arbejde selvom vedkommende i en periode ikke er i stand
til at levere en produktivitet eller arbejdsindsats svarende til medarbejde-
rens normale niveau.
Arbejdsgiveres justeringsomkostninger
opstår, når arbejdsbetinget syge-
fravær og dødsfald medfører forstyrrelser i produktionen, ekstra admini-
stration samt oplæring af nye medarbejdere.
Lønmæssige goder
indgår i rapporten som den femte kategori af indirekte omkost-
ninger, men repræsenterer ikke tabt tid og har derfor ingen udbudseffekt.
Den tabte tid og dermed udbudseffekterne er beregnet for den kohorte, som var ud-
sat for en arbejdsrelateret ulykke eller sygdom i 2019. Tabel 1 viser, at arbejdsrela-
terede ulykker og sygdom opstået i 2019 samlet set medfører et fald i arbejdsud-
buddet på 20.715 fuldtidsårsværk samme år. Hertil kommer længerevarende kohor-
teeffekter over tid som følge af dødsfald og varige sygdomme.
Når der er tale om effekter over tid skyldes det, at dødsfald og længerevarende syg-
domme i den udvalgte kohorte havde en vedvarende negativ effekt på arbejdsud-
buddet frem til de berørte personers pensionsalder eller død. Det samlede arbejds-
udbudstab er væsentligt mindre i året efter ulykken eller sygdommen er opstået og
aftager konkret fra 20.715 årsværk i 2019 til 3.000 årsværk i 2020. I de efterføl-
gende år bliver tabet gradvist mindre, indtil effekterne forsvinder helt i 2068.
De største komponenter i faldet er
’tabt produktion’ og ’presenteeism’ med hhv.
8.128 og 8.780 tabte årsværk i 2019.
Herefter følger ’tabt husholdningsarbejde’ og
justeringsomkostninger’ svarende til tab på hhv. 3.264 og 544 årsværk.
Samlet set
er arbejdsudbudstabet omtrent lige stort blandt mænd og kvinder (hhv. 10.422 og
10.293 tabte fuldtidsårsværk) i 2019. Mænd havde et større tab af fuldtidsårsværk
end kvinder i kategorien ’tabt produktion’
(hhv. 52,7 pct. og 47,3 pct.), mens kvin-
der havde et større tab end mænd
i kategorien ’tabt husholdningsarbejde’
(hhv.
56,2 og 43,8 pct.).
Beregningerne vedrører specifikt udbudseffekterne som følge af arbejdsrelaterede
ulykker og sygdomme opstået i den udvalgte kohorte i 2019. En præcis opgørelse
af udbudseffekterne i senere år forudsætter, at analysen gentages med opdaterede
data og årstal. Såfremt sygdomsmønstre, sygefravær og øvrige relaterede forhold er
sammenlignelige i de efterfølgende år, må udbudseffekterne i 2020 og frem forven-
tes at være på et tilsvarende niveau.
2
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om ministeren vil oplyse, hvad de indirekte omkostninger som følge af arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme i Danmark årligt har af betydning for arbejdsudbuddet
3059780_0003.png
Tabel 1. Arbejdsudbud i tabte fuldtidsårsværk som følge af arbejdsrela-
terede ulykker og sygdomme i 2019
#
Tabt
husholdnings-
Tabt produktion
År
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2067
2068
2019-68
#
Arbejdsgiveres
justerings-
Presenteeism
Mænd
4.373
0
0
0
0
0
0
0
0
4.373
Kvinder
4.408
0
0
0
0
0
0
0
0
4.408
omkostninger
Mænd
340
0
0
0
0
0
0
0
0
340
Kvinder
204
0
0
0
0
0
0
0
0
204
I alt
20.715
3.000
2.255
2.246
2.236
1.987
1.511
41
0
61.690
arbejde
Mænd
1.429
504
433
431
429
295
283
5
0
8.707
Kvinder
1.835
582
526
525
524
416
405
11
0
12.760
Mænd
4.281
1.046
706
702
697
693
399
10
0
15.670
Kvinder
3.847
867
589
588
586
584
424
15
0
15.229
Husholdningsarbejde indgår normalt ikke i opgørelser over arbejdsudbudseffekter i ministerielle (og
andre) rapporter, da dette ikke indgår i opgørelser af beskæftigelsen, BNP eller den offentlige saldo.
Jeg henholder mig til NFA’s oplysninger.
NFA’s beregninger understreger med al tydelighed,
at vi fortsat skal have et fokus
på at styrke indsatsen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3