Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3059503_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
28. august 2025
J.nr. 2025
78914/2025-
3753
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. juli 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 443
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 443:
”I
Flemløse blev det opdaget, at der manglede koordinering mellem kommunen og
Arbejdstilsynet i forhold til kontrol af byggetilladelser og arbejdsmiljø. Hvilke ini-
tiativer vil ministeren tage for at sikre bedre samarbejde mellem myndighederne
for at undgå lignende situationer i fremtiden?”
Svar:
Sager, som den i Flemløse, understreger, hvor vigtigt det er, at myndigheder arbej-
der tæt og koordineret.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet oplysninger fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Arbejdstilsynet
tager kontakt til kommunen, hvis de bliver opmærksomme på for-
hold, der er relevante for kommunerne, såsom hvis de konstaterer spredning af as-
beststøv eller andre former for forurening. På samme måde kan kommunen eller
andre myndigheder underrette Arbejdstilsynet i sager, hvor det vurderes relevant.
Arbejdstilsynet fører ikke tilsyn med byggetilladelser, da ansvaret for byggetilla-
delser ligger hos kommunerne og ikke vedrører arbejdsmiljølovgivningen.
Kort efter ulykken i Flemløse blev Arbejdstilsynet kontaktet af politiet, og sendte
straks tilsynsførende ud på byggepladsen. På baggrund af den indledende undersø-
gelse blev der udstedt strakspåbud for at sikre, at sikkerhedsbristerne blev adresse-
ret med det samme. Arbejdstilsynet har siden samarbejdet løbende med politiet for
at afdække de nærmere omstændigheder.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Den foreløbige redegørelse fra Arbejdstilsynet over arbejdsmiljøforholdene ved
ulykken i Flemløse, som jeg oversendte til udvalget i juni 2025, viser, at der er tale
om en kompleks sag med flere samvirkende faktorer, som fortsat bliver undersøgt.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om, hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre bedre samarbejde mellem myndighederne i forhold til kontrol af byggetilladelser og arbejdsmiljø.
Jeg ser frem til at modtage den endelige redegørelse fra Arbejdstilsynet, så vi kan
blive klogere på, hvordan vi kan forebygge lignende tragiske ulykker i fremtiden,
herunder i forhold til dialogen mellem myndighederne.
Jeg vil orientere udvalget igen, når afdækningen af sagen er afsluttet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2