Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3057232_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3646
21. august 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
435 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 435:
”Rapporten ”Motiver, muligheder og barrierer blandt ledige over 50 år for at
komme tilbage i arbejde”, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 19.
juni 2025, finder, at ledige over 60 år har 46-48 procent lavere sandsynlighed for at
komme i beskæftigelse over en 2-årig periode end ledige, der er mellem 50 og 54
år. Hvilke initiativer vil ministeren tage for at styrke adgangen til arbejdsmarkedet
for ledige, der er over 60 år?”
Svar:
Jeg vil for det første gerne understrege, at det ikke er acceptabelt, at ledige seniorer
oplever, at de bliver valgt fra alene på grund af deres alder.
Der er høj efterspørgsel på arbejdskraft, både i det offentlige og i det private. Der-
for er det også positivt, at beskæftigelsen for seniorer er steget markant de seneste
år, og at ledigheden for seniorer er på niveau med den generelle ledighed. Ledig-
hedsprocenten er 3,0 pct. blandt personer over 60 år i 2025, og dermed kun lidt
over ledighedsprocenten på 2,9 pct. blandt alle i den arbejdsdygtige alder. Men,
som rapporten også finder, viser tallene, at når først seniorer er blevet ledige, er de
ofte ledige i længere tid sammenlignet med yngre aldersgrupper. Rapporten henvi-
ser også til en undersøgelse, hvor ringe jobmuligheder kan føre til, at de ledige se-
niorer opgiver at søge arbejde, og derfor kan vælge at trække sig tilbage på en til-
bagetrækningsordning, hvis de har mulighed for det.
Det er derfor helt afgørende, at vi får alle ressourcer i spil, og fortsætter det vigtige
arbejde med at skabe gode rammer for dem, der kan og vil være en del af arbejds-
markedet i længst mulig tid. Det gavner os alle
den enkelte, virksomhederne og
samfundsøkonomien.
Politisk er der taget flere initiativer for at komme aldersdiskrimination til livs. Der
er blandt andet indført et forbud for virksomheder om at spørge ind til alder, når de
ansætter nye medarbejdere. Et bredt flertal af Folketingets partier har også nedsat
Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet, der indsamler eksi-
sterende viden og belyser årsager og løsninger til, hvordan seniorer i højere grad
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om, hvilke initiativer vil ministeren tage for at styrke adgangen til arbejdsmarkedet for ledige, der er over 60 år
kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Videnscenterets styregruppe består af centrale
aktører på området og arbejdsmarkedets parter, og det er med til at sikre, at videns-
centerets fund og resultater kommer i spil på de enkelte arbejdspladser og medvir-
ker til den kulturændring, der skal til på arbejdsmarkedet. Her er der behov for, at
arbejdsgiverne i endnu højere grad bidrager til, at vi kommer af med fordomme og
diskrimination, og har fokus på seniorer, når man ansætter, hvilket jeg også offent-
ligt har understreget ad flere omgange.
Afslutningsvis er gode vilkår for seniorer et område, regeringen og jeg som mini-
ster har stort fokus på, herunder at alder ikke skal være en hindring for at komme
tilbage i beskæftigelse.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2