Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Betina Kastbjerg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3483
21. august 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
431 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina
Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 431:
”Vil ministeren kommentere på Dansk Håndværks pressemeddelelse ”Arbejdsmar-
kedets Fond for Udstationerede vil kun oplyse fire regnskabstal”, dhv.dk, 12. juni
2025, herunder redegøre for hvordan redegørelsen fra ATP og påstanden om, "at
administrationsomkostningerne er delvist uafhængige af aktivitetsniveauet i fon-
den. Omkostningerne dækker bl.a. håndtering af bidrag og udbetalinger, IT, rap-
portering og revision samt sagsbehandling og kundeservice. Heri indgår også om-
kostninger i forbindelse med AFU’s pligt til at forfølge krav i udlandet", jf. BEU
alm. del (2023-24) - endeligt svar på spørgsmål 278, harmonerer med svaret fra
ATP til Dansk Håndværk om, at der ikke findes et underliggende regnskab for Ar-
bejdsmarkedets Fond for Udstationerede?”
Svar:
AFU er en selvejende institution, som ledes af en bestyrelse. Det er således besty-
relsen, som består af arbejdsmarkedets parter, der har ansvaret for AFU inden for
de rammer, som Folketinget har vedtaget. Det betyder, at bestyrelsen sammen med
revisionen skal sikre, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med gældende
regler.
Jeg noterer mig, at ATP’s eksterne revision, Deloitte, har revideret årsregnskabet
for Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede for perioden 1. januar - 31. decem-
ber 2024 i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de
yderligere krav, der er gældende i Danmark.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 390 (alm. del), der giver en
detaljeret redegørelse af omkostningerne siden fondens start.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister